Sille Serup/Viaplay Group

‘Robinson Ekspeditionen’ vender snart tilbage: Her får den nye sæson premiere

Der er ikke længe til, at Jakob Kjeldbjerg råber “sæt i gang!”

3…2…1… sæt i gang!

Du har hørt det før.

Faktisk gennem de seneste 20 år har det været Jakob Kjeldbjerg, som har sagt den famøse sætning, når deltagerne har kæmpet om Robinson-trofæet, titlen som ‘Årets Robinson’ og den halve million.

Men i år bliver det endnu vildere!

Endnu en sætning ytret af Jakob, og vi skal da lige love for, at han i år virkelig mener det.

Det er nemlig ikke længere Hold Nord og Hold Syd, som kommer til at kæmpe.

I år bliver det hele fire hold, der skal dyste i Malaysia.

Ligeledes bliver det også en stor sæson for Jakob selv.

Første gang han trådte i ‘Robinson’-tøjet var nemlig helt tilbage i 2004, og dermed er det i år 20 år siden, at han agerede vært for første gang.

Om sæsonen skriver Viaplay Group følgende:

– For 20. år i træk står Jakob Kjeldbjerg i spidsen som ekspeditionsleder overfor en gruppe modige danskere, der skal overleve i det sydlige Malaysia. Her i den nådesløse, malaysiske natur kan seerne glæde sig til Danmarks hårdeste realityprogram: Storslåede konkurrencer, magtkampe samt masser af dilemmaer, hvor vi kommer helt tæt på menneskets psyke. Deltagerne bliver nemlig isoleret fra alt, hvad de kender og elsker: Familie, mad og den trygge hverdag. De bliver desuden udsat for en helt ekstrem varme og fugtighed, som sjældent har været så voldsom tidligere i programmets historie. Dermed tilføjes endnu en stor udfordring, som deltagerne skal klare sig igennem.

Hertil er det også kommet frem, at flere kendisser medvirker i året ekspedition.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jakob
Jakob Kjeldbjerg. Foto: Sille Serup/Viaplay Group

Flere kendte ansigter

I den 25. sæson vil det være muligt at opleve Ginna, der deltog i 8. sæson af ‘Big Brother’ samt Francesca og Adam, der medvirkede i henholdsvis ‘Bachelor’ og ‘Bachelorette’.

Det bliver ligeledes også muligt at få et gensyn med Monique, som har været med i ‘Paradise Hotel’, og så betyder den nye sæson også et comeback for en ægte reality-legende.

Marc Ciano, der er kendt for blandt andet ‘For lækker til love’, ‘Dagens mand’, ‘Paradise Hotel’ samt for at vinde ‘Et ton cash’, er også at finde i den nye sæson.

Viaplay oplyser, at den nye sæson får premiere d. 2. september på Viaplay og TV3.

Hvor lyder det bare spændende!

Skal du se med? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.