Foto: Jesper Grønnemark/Morten Bengtsson/Petra Kleis/TV 2

Bekræftet: De skal være værter på ‘Knæk Cancer’

Det er fire velkendte ansigter, der skal stå i spidsen for ‘Knæk Cancer’ i år.

Til oktober vender ‘Knæk Cancer’ tilbage, og nu er der nyt fra TV 2 omkring showet.

– Igen i år vil talentfulde amatører og professionelle artister gå på scenen i den gode sags tjeneste, når hele Danmark i oktober samles om ’Knæk Cancer – et show for sagen’, lyder det i en pressemeddelelse fra TV 2.

Her bliver det også afsløret, hvem der skal være værter på programmet.

De bliver værter

Det bliver ifølge tv-stationen Søs Egelind, Pelle Emil Hebsgaard, Peter Frödin og Petra Nagel som bliver værter på showet.

Deres mission er at sammensætte et underholdningsshow fyldt med alt fra musik og komik til dans og akrobatik.

Dermed er der et gensyn med Pelle Emil Hebsgaard og Peter Frödin, der også var værter i 2023.

– Sidste år fik vi skabt et anderledes Knæk Cancer-indsamlingsshow, der var håbefuldt, samlende og underholdende, og som blev taget rigtig godt imod. Derfor gentager vi ’Knæk Cancer – et show for sagen’, hvor vi igen sammen med værterne, de medvirkende og resten af Danmark kan starte samtaler om kræft og gøre vores for, at ingen skal føle sig alene med sygdommen, fortæller Peter Toldberg Gamborg, TV 2-redaktør for ’Knæk Cancer – et show for sagen’.

Ingen står alene

Det store indsamlingsshow et et underholdningsshow i tre dele. Her har alle de medvirkende en særlig årsag til at stille op.

– Jeg ser frem til at opleve såvel værterne som de modige optrædende, der stiller op for det vigtige formål. De er knalddygtige. Og deres personlige fortællinger om kræft viser, at kræft rammer hårdt, men også, at man ikke står alene med den smertefulde erfaring, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

I 2024 er det 13. gang, at TV 2 og Krædtens bekæmpelse sammen sætter fokus på kræftsagen med ‘Knæk Cancer’.

Med de penge som kommer ind til indsamlingen støtte udvalgte projekter inden for kræftforskning, forebyggelse af kræft og støtte til mennesker ramt af kræft.

På Detgårpengenetil.dk kan man se, hvilke projekter der får støtte af Knæk Cancer.

’Knæk Cancer – et show for sagen’ kan ses på TV 2 Play og TV 2.

De første to programmer bliver sendt henholdvis søndag 13. oktober og lørdag 19. oktober.

Lørdag den 26. oktober vil showet blive sendt live fra Royal Stage i Hillerød.

Nu hjælpes vi med at sende varme tanker til alle, som er berørte af sygdommen.