10 måneder gammel baby død – efter at moren glemte hende i varm bil

En mor i Louisiana, USA, efterlod sin 10 måneder gamle baby i bilen en varm sommerdag. Det fik desværre fatale konsekvenser.

I løbet af sommermånederne kan temperaturen i en bil stige til livsfarlige højder, især hvis det er rigtig varmt udenfor, og hvis bilen står i solen.

Hvis solen skinner, går der kun minutter, før varmen i bilen begynder at nå farlige temperaturer, ikke mindst for dyr og små børn.

Hvert år dør flere børn, efter de er blevet efterladt i bilen af deres forældre. Oftest sker det ved en fejl. Forældrene glemmer ganske enkelt, at barnet er i bilen. Stress og ændringer i rutiner er alle faktorer, der spiller ind og som desværre kan få skæbnesvangre konsekvenser.

Glemte datteren i bilen

Den 14. august i år fik politiet ved Jennings Police Department i Louisiana, USA, et opkald fra et lokalt hospital, der var ved at behandle en 10 måneder gammel baby, som var i kritisk tilstand.

Det viste sig, at moderen havde efterladt barnet i bilen på en parkeringsplads i cirka halvanden time.

Moren var blevet kaldt på arbejde, og midt i al stressen havde hun glemt, at hendes lille datter sad i bilen. Politiet vurderer, at temperaturen inde i bilen var mindst 50 grader.

Tre dage senere rapporterede nyhedskanalen KPLC, at barnet desværre blev erklæret død om morgenen den 14. august. Pigens liv stod desværre ikke til at redde.

”Det er en tragisk situation. Mit hjerte går ud til barnet og familien, siger politichef Danny Semmes til nyhedskanalen KATC.

Hvil i fred. Alle tanker går til familien.

 

Læs mere om...