Det er Karstens advokat, der bekræfter, at rigmanden har politianmeldt Janni.
Tidligere i dag indledte jeg en artikel, hvor jeg skrev, at vi ikke har hørt det sidste til Karsten og Jannis skilsmisse.
Der er gået få timer, og det har allerede vist sig, at der var hold i udtalelsen.
Her til eftermiddag er der nemlig blevet smidt noget af en bombe.
Ifølge Se og Hør har Karsten politianmeldt Janni.
Det var en trist nyhed, der kom frem tidligere på ugen.
Her blev det annonceret, at Janni og Karsten Ree skal skilles.
Udadtil har forholdet virket til at være i den skønneste orden, men det er blevet helt tydeligt, at det slet ikke var sandheden.
Selvom ingen har villet fortælle, hvad der er årsagen til skilsmissen, så har Janni sørget for, at flere detaljer om deres forhold er kommet frem.
Eksempelvis anklagede hun Karsten for løftebrud, da hun mener, at han angiveligt skulle have lovet hende, at hun ikke ville stå på gaden.
Alligevel har hun fortalt, at Karsten skulle have skiftet låsene på Vedbæklund.
Det er til gengæld ikke meget, vi har hørt fra Karsten selv, udover at hans advokat udtalte tidligere på ugen, at det altså var Karsten, der ønskede at blive skilt.
Nu er der så nyt fra milliardærens lejr.
Artiklen fortsætter under billedet…
Politianmeldt for afpresning
Ifølge Se og Hør har rigmanden nemlig valgt at melde Janni til politiet for afpresning.
– Jeg kan bekræfte, at Karsten har meldt hende til politiet for afpresning, lyder det fra Sune Aagaard, som er Ree-imperiets kommunikationsansvarlige.
Mediet skriver endvidere, at advokaten ikke ønsker at oplyse, hvordan Janni skulle have afpresset Karsten, men i stedet kan han fortælle, at der skulle være tale om så alvorlige anklager, at han har været nødsaget til at reagere.
Hertil skriver Se og Hør, at Janni skulle have fortalt Karsten, at hun er villig til at afsløre detaljer fra deres ægteskab, hvis hun ikke modtager en “modydelse”.
Ifølge mediet skulle Janni tidligere have udtalt, at der er sket ting, som ikke tåler at komme frem i offentligheden.
Selvom Janni har fået mundkurv på, så har hun alligevel løftet lidt af sløret for, hvad hun skrev i brevet til Karsten. Det kan du læse mere om herunder.
Hvad tænker du om sagen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.