Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Medie: ‘Årgang 0’-stjerne skal være med i ‘Vild med dans’

Ifølge HER&NU gør Rachel Ellebye snart tv-comeback.

Vi vidste, at hun eksisterede, længe før hun blev født.

Vi var med til fødslen, og har været med på sidelinjen gennem de store begivenheder i hendes liv.

Snart er vi også med, når hun indtager Danmarks største dansegulv.

Ifølge HER&NU skal Rachel Ellebye nemlig være med i dette års udgave af ‘Vild med dans’.

I 18 år kunne danskerne følge med i Rachel og hendes families liv på TV 2 i det populære program ‘Årgang 0’.

Efterfølgende har hun været med i nogle få programmer, men ellers har der været stille omkring hende.

Rachel har da også været kendt for sin kærlighed for udlandet, og på Instagram har man også kunnet se, at hun har været på udveksling i Spanien.

Nu lader det dog til, at Rachel er klar til at vende tilbage til dansk tv for at være med i endnu et populært TV 2-program.

Artiklen fortsætter under billedet…

Ellebye
Lars, Theresia og Rachel. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Flere store ændringer

HER&NU erfarer nemlig, at Rachel medvirker i den nye sæson af ‘Vild med dans’, der får premiere til september.

Mediet skriver, at hun tidligere i år udtalte, at hun ville elske at være med, og at TV 2 bare kunne ringe.

Dog skulle hun tidligere i august have fortalt, at hun ikke havde hørt fra dem endnu, men ifølge ugebladet skulle den altså være god nok.

Udover de mange nye deltagere så bliver det også muligt for seerne at se en udgave af ‘Vild med dans’ med en masse store ændringer.

Eksempelvis bliver det med en helt ny vært, og så bliver det også uden Anne Laxholm, der forlod programmet i løbet af sommeren.

Forleden blev det også meldt ud, at den seneste vinder, Karina Frimodt, ikke får lov til at forsvare sin titel. Det kan du læse mere om herunder.

Hvor lyder det spændende.

Hvad siger du til, at Rachel Ellebye skal være med i ‘Vild med dans’? Og hvem vil du også gerne se som deltager? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.