Kvinde viser lyserødt væsen, der gemmer sig i trøjen – men vent til du opdager, hvad det egentlig er for et dyr

Karenlynn Stracher gjorde alt for at holde den lille stakkel varm, da hun reddede et lyserødt væsen.

Som med menneskebabyer kan hudkontakt have en positiv effekt på mange forskellige dyr, når de er nyfødte.

Det er både varmt, trygt og hjælper med at stabilisere pulsen.

Karenlynn Stracher redder dyr i nød hver dag, og da hun fandt et 3 dage gammelt egern, tøvede hun derfor ikke et sekund.

Hun samlede det lille liv op fra jorden og puttede ham ind i trøjen.

– Jeg gør det ofte, har hun fortalt til The Dodo:

– Hud mod hud beroliger dem, og det er vigtigt at holde ungen varm.

Egernet var på en eller anden måde kommet væk fra sin familie, og hvis han skulle overleve, havde han brug for Karenlynns hjælp.

Her kan du se klippet hun delte på TikTok:

Skal frigives i naturen igen

Hun tog ham derfor med hjem og sørgede for, at den lille fyr fik mælkeerstatning, da han var meget sulten.

Han var så lille, at han ikke engang havde åbnet øjnene endnu.

Når egern er så små, har de brug for mad cirka hver anden time, døgnet rundt. En opgave, der kræver et stort ansvar for den, der tager sig af dyret.

Heldigvis fandt den rigtige redningskvinde ham, og Karenlynn tager sig godt af ham.

Når han bliver stor og stærk nok til at passe på sig selv, er planen, at hun vil forsøge at introducere ham til et liv i naturen.

Skal ikke være et kæledyr

Det betyder blandt andet, at hun ikke vil interagere specielt meget med ham, og at hun vil gøre alt for at sikre, at han i stedet selv skaffer mad.

Til The Dodo har hun forklaret, at det bedste faktisk ville være, hvis han bliver bange og meget sky omkring hende. For så ved hun, at han er klar til et liv i det vilde.

Hun er meget omhyggelig med at gøre sit bedste for, at de egern, hun redder, ikke ser hende som deres mor og kun rehabiliterer dem, så de overlever – ikke så de bliver kæledyr.

Tak for at redde denne søde charmetrold! Du er en ægte dyrehelt!

 

Læs mere om...