I ‘De sjældne danskere’ er Hailey og hendes familie i år blevet en del af de medvirkende. En stor operation i USA hjalp Hailey, men nogle af scenerne fra operation blev klippet ud af programmet.
I ‘De sjældne danskere’ får seerne et indblik i livet hos en række danske børn. De har det til fælles, at de er født med sjældne og alvorlige sygdomme, men det stopper dem ikke i at få det bedste ud af livet.
I år er Hailey og hendes familie blevet en del af programmet. Hun har en misdannelsen venøs malformation i ansigt og luftveje.
I programmet ser man, hvordan familien vælger at tage til USA for at få den operation, der kan hjælpe Hailey.
Seerne kommer med helt ind i operationsstuen, men den risikable syv timer lange operation var ikke kun en hård omgang for Hailey, det var det også for hendes forældre Nana og Frederik.
Nu fortæller Nana på Instagram, at parret bad TV 2 om at klippe visse scener fra operationen anderledes. Her sætter hun også ord på, hvorfor de bad om at få lavet ændringen.
Hensyn til Hailey
Selvom familien har besluttet at medvirke i programmet, så var det ikke en beslutning som fik et hurtigt ja. Nana Ritz Krarup fortæller, at de overvejede det i land tid, ikke mindst på børnene og Haileys vegne.
Afsnittet hvor Haileys operation finder sted er nu blevet vist, og det har fået Nana Ritz Krarup til at dele nogle tanker om programmet.
Da de fik afsnittet til gennemsyn, var det hensynet til Hailey, der fik dem til at reagere.
– Da vi fik dagens afsnit til gennemsyn var det voldsomt at komme med ind i operationslokalet. Sådanne operationer er jo voldsomme. Vi har hele tiden set programmerne med Haileys øjne om 10-15 år. “Hvad vil hun sige til det”, skriver Nana Ritz Krarup og fortsætter:
– Derfor måtte vi også i dialog og bede produktionen og TV2 om at klippe det anderledes. Der var nogle frames fra operationen som var voldsomme og hvor man tydeligt kunne se, det var Haileys ansigt. Det er klippet ud. Vi er glade for, at produktionen forstod os.
I opslaget viser Nana svaret fra TV 2, og her lyder det, at der i stedet er blevet sat et mere neutralt billede ind og et billede af holdet som arbejder.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Hailey og familien alt det bedste fremover.