Danskerne skal nok komme til at se en del til Hotel Edelweiss.
Hvis du er en af dem, der synes, at det bare er en fornøjelse at se Lene Beier i diverse tv-programmer, så kommer der her en rigtig god nyhed.
I løbet af sommeren var det muligt at se hende i ‘Vi drukner i rod’, hvor hun kom en række danskere til undsætning, og for tiden medvirker hun også i et andet populært program.
Det er blevet efterår, og det betyder altså også, at Lene Beier i disse dage kan opleves i ‘Landmand søger kærlighed’, hvor hun hjælper flere landmænd med at finde en potentiel partner.
Med andre ord har hun tit travlt med at hjælpe danskerne, men nu er tiden altså kommet til, at hun selv skal være i fokus.
For selvom hun er at finde i danskernes hjem hver tirsdag, når der tændes for tv’et, så befinder hun sig faktisk mange kilometer sydpå.
Turen er nemlig gået til Østrig, hvor Lene endelig har fundet det perfekte hotel, som hun skal drive med ægtemanden, Anders, så i disse dage står den på renovering og rengøring, så Hotel Edelweiss kan stå klar d. 14. december.
Artiklen fortsætter under billedet…
Filmer nyt program i Østrig
Tv-værten har tidligere afsløret, at flytningen til Østrig ikke er ensbetydende med, at hun er færdig med sin tv-karriere, da hun har planer om fortsat at komme til Danmark for at filme.
Hun behøver dog heldigvis ikke at begive sig ud på en længere rejse, når hun skal filme sit næste program.
Det foregår nemlig i Østrig, og her bliver det hende selv og familien, der er i fokus.
Det fortæller hun i et interview med Newsner.
Artiklen fortsætter under billedet…
Der kommer mere
Overfor Newsner bekræfter Lene, at de det næste stykke tid har besøg af et kamerahold.
– Ja, de følger med. De følger med det første år. Det er TV 2 Fri. De er her også lige nu.
Allerede nu kan Lene også afsløre, at det bliver mere end én sæson.
– Lige nu filmer de, fra da vi har overtaget, og så filmer de lige efter jul, og så bliver de første programmer sendt i uge 7.
– Så filmer de, når vi skal gøre klar til sommersæsonen, og så sender de det sidst på året, så det er én, hvor vi overtager og vintersæsonen, og én, der handler om lukkeperioden, hvor vi renoverer og sommersæsonen.
Ifølge Lene kommer det til at handle om familien, der kaster sig ud i noget helt nyt, da de som bekendt aldrig har prøvet at bestyre et hotel før, og så er der også en særlig ting, der gør det ekstra udfordrende.
– Vi kan heller ikke snakke tysk, så det er med at finde ud af, hvad vi gør med det her 1700 kvm store hotel.
Derfor har Lene og Anders sat sig for at lære 10 nye tyske ord hver dag, og det går ganske glimrende.
Eksempelvis skulle hun i går bruge et viskelæder og i den forbindelse lærte hun, at det hedder “Radiergummi”.
Det vides endnu ikke, hvad programmet kommer til at hedde, men Lene kan dog fortælle, hvad arbejdstitlen er.
– De kalder det ”Halløj på alpehotellet”.
Ifølge Lene får programmet premiere i uge 7.
Det glæder vi os til at se.
Skal du se med? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.