Det var tid til en svær beslutning for Jacob fra ‘Landmand søger kærlighed’, der i går valgte Simone fra blandt sine kvindelige bejlere.
Det blev ikke til et “de levede lykkeligt til deres dages ende” for landmanden Jacob og bejleren Simone, som han måtte sige farvel til i tirsdagens afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’.
Her var de tre kvinder, som Jacob ser an, hevet ud til en tur på ATV, og her var det især Lærke og Sille, som virkelig svingede med på udfordringen.
LÆS OGSÅ: Jacob er med i ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’: Fik råd af denne TV-kendis
LÆS OGSÅ: Derfor valgte Svend en anderledes speeddate i ‘Landmand søger kærlighed’
Til gengæld var Simone lidt mere tilbageholdende, og det var også årsagen til, at Jacob ikke synes, hun skulle blive.
– Vi kørte rundt på ATV, og det, synes jeg jo, er pissesjovt. Det synes Lærke og Sille også. De kørte rundt hele aftenen, og de var ikke til at få af igen. Simone derimod var meget tilbagetrukket, erkender Jacob Pedersen overfor Her & Nu.
Aktivitet var sjov
Samtidig gav hun udtryk for, at aktiviteten ikke var noget for hende, og derfor endte Jacob Pedersen med at hygge sig mere med de to andre.
Generelt var Simone forsigtig, hvorimod der virkelig var fut i Sille og Lærke, for de kastede sig bare ud i tingene, og det er Jacob Pedersen vild med.
Men der var også andre grunde til, at han valgte ikke at gå videre med Simone, for han havde på fornemmelsen, at de var to forskellige steder.
Simone var overrasket
Simone havde nemlig både været ude at rejse en del, og så har hun også været gift før i modsætning til Jacob Pedersen.
Dog var Simone selv noget overrasket over, at det var hendes tur til at tage hjem, og i dag er hun stadig single efter at have medvirket i programmet.
– Jeg kan godt lide en mand, der er passioneret og går op i sine egne ting, og jeg kunne mærke varmen i Jacob, så på daværende tidspunkt kunne jeg godt se potentialet til et kæresteforhold, siger Simone til Se og Hør.
Mænd skriver
I dag har hun travlt med at uddanne sig til frisør, men der er samtidig en del mænd, der har henvendt sig til hende på Facebook og Instagram, efter programmet er sluttet.
Nu hvor det er afsløret, at Jacob ikke var manden i hendes liv, ser hun frem til at tage hul på henvendelserne og se, om der kunne være en bejler for hende.
Ærlige ord fra Jacob!
Forstår du Jacobs valg? Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!