Neel Rønholt er ikke den eneste fra familien, som man kan se i det nyeste afsnit af ‘Sygeplejeskolen’.
Patienterne kommer og går på Fredenslund, men heldigvis har mange af de faste karakterer været der gennem hele serien.
En af dem som seerne har kunne følge siden første sæson er Neel Rønholts karakter. Neel Rønholt har spillet rollen som Birgit Lund siden seriens start.
Da seerne første gang mødte Birgit var hun stewardesse, men en forfærdelig ulykke satte en stopper for den karriere.
Udover hendes udvikling på jobfronten, så har man i ‘Sygeplejeskolen’ også kunne se hendes forhold til sygeplejeeleven Peter Rømer spire og vokse. De er efterhånden et fast og etableret par, og som man kan se i løbet af de tre første afsnit af sjette sæson, så er Peter begyndt at drømme om at udvide deres familie. Her må vi seere tålmodigt vente på de sidste afsnit for at se, om den drøm går i opfyldelse.
Ikke første gang de spiller sammen
I afsnit tre kan man se, hvordan Neel Rønholts kendte mand dukker op i serien. Jens Sætter-Lassen spiller en journalist, der skal interviewe hospitalsinspektøren (Preben Kristensen) og overlægen Bent Neergaard (Jens Jørn Spottag).
Det er ikke første gang, at Jens Sætter-Lassen har haft den rolle. Han har flere gange i små glimt været journalist.
Faktisk har ægteparret tidligere haft en scene sammen i TV 2 Charlie-serien. I sæson 4 bliver Birgit Lund kørt ind på hospitalet efter sin ulykke i Sverige, og her står Jens Sætter-Lassens karakter udenfor hospitalet, da han prøver at få et interview med en dansk boksestjerne.
Men det er ikke kun ægtemanden, som Neel Rønholt har fornøjelsen af i denne sæson.
Hendes svigermor kan også opleves i ‘Sygeplejeskolen’ i år. Hun har rollen som patienten fru Høgh.
Her har familien også spillet sammen
Det er ikke kun i ‘Badehotellet’, at ægteparret med spillet med i den samme produktion. De spiller også begge to med i ‘Badehotellet’. Her kunne man se Neel Rønholt som Sibylle i første sæson, mens Jens Sætter-Lassen havde rollen som trompetisten Jesper Duelund fra sæson 3-6.
Men det er ikke en af ægtefællerne, der har haft den største rolle i ‘Badehotellet’ i familien. Det har derimod Neel Rønholts svigerfar. Søren Sætter-Lassen spillede i flere sæsoner rollen som August Molin. Han jagter altid drømmen om den store økonomiske gevinst, men det går ikke altid lige efter planen.
‘Badehotellet’ var første gang, at far og søn spillede sammen.
Du kan se ‘Sygeplejeskolen’ søndag på TV 2 Charlie eller på TV 2 Play.
Hvad synes du om denne sæson af ‘Sygeplejeskolen’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.