‘Paradise Hotel’-stjernen Philip May er med i årets ‘Vild med dans’, og det er et helt andet format, end han har været vant til.
Egentlig lærte seerne ham at kende i ‘Paradise Hotel’ tilbage i sæson 11, hvor han festede og drak og ikke mindst fandt kærligheden i Simone Hvenegaard.
Men nu er det helt andet format, vi ser ham i, for han er også med i dette års sæson af ‘Vild med dans’, hvor han danser sammen med Camilla Dalsgaard.
Derfor består hverdagen nu af hård træning i øvelokalet ud over, at han er ved at uddanne sig til pædagogisk assistent.
– Det går fremad med baby steps. Man skal lige lære at kravle, før man kan gå, og det mærker vi også. Vi er i den alder, hvor barnet er lige ved at kunne gå, jeg skal støtte mig op af ting, og Camilla er moren, siger Philip May til Newsner Danmark.
Dans er nyt
Hvad er dit forhold til at danse?
– Altså mit forhold til at danse professionelt er der slet ikke. Jeg har ikke prøvet noget lignende i hele mit liv før. Det eneste koreograferede dans, jeg har danset det var, da jeg dansede til “I will survive” med Gloria Gaynor i 9. klasse, siger Philip May, der ellers kun danser på klubben.
Hvordan synes du, han har været at tage ind under vingerne?
– Fantastisk. Philip er enormt dedikeret til, når han går ind i noget, fordi han er så konkurrencemenneske og perfektionistisk, som gør det virkelig fedt at arbejde med, siger Camilla Dalsgaard.
Alt skulle gå op
Den professionelle danser beskriver, at det har været en rutsjebanetur at lære dansen, men at parret også er begyndt at lande nu, men heldigvis er Philip May meget dedikeret.
Hvordan havde du det, da du blev spurgt, om du ville være med i ‘Vild med dans’?
– Det var jo vanvittigt! Det var et kæmpe ja tak. Der var selvfølgelig lige nogle ting, der skulle ordnes først, da min kæreste var gravid, og jeg gik på studie, så alt skulle lige gå op i en højere enhed, siger Philip May.
Hvad er det, der tiltaler dig?
– Alt! Jeg har jo siddet og set det selv og bare hele showet, hele oplevelsen, hele konkurrencen. Jeg elsker det her med, at man kan lære noget og gå ind og vise det, siger realitystjernen begejstret.
Vi glæder os til at følge Philip May og Camilla Dalsgaard i ‘Vild med dans’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!