Lægen Mark Chavez erkender sig skyldig i ulovligt at have udleveret den ketamin, som Matthew Perry døde af.
Det retslige efterspil efter skuespilleren Matthew Perrys død er i fuld gang, og nu er der sket en opsigtsvækkende udvikling i sagen.
LÆS OGSÅ: Nu er Matthew Perrys skræmmende sidste ord afsløret: Her er hans uhyggelige bøn
LÆS OGSÅ: Fem personer anholdt efter Matthew Perrys død: Nu er uhyggelig detalje kommet frem
Der er to læger anklaget for at have medvirkende til skuespillerens død, og her har den ene nu ved en domstol i Los Angeles erkendt sig skyldig i ulovligt at have videreformidlet ketamin ifølge BBC.
Mark Chavez var til det første retsmøde fredag, hvor han erkendte at have skaffet ketamin i sin tidligere klinik fra en engroshandel, hvor han indleverede en falsk recept.
– Min klient påtager sig ansvar. Han er utrolig angerfuld. Han gør alt i sin magt for at samarbejde og hjælpe i den her situation, har Mark Chavez’ advokat, Matthew Binninger, udtalt til pressen.
Doser blev indsprøjtet
Ketamin er et bedøvende stof, som er smertestillende og udløser hallucinationer, og det anvendes normalt til at bedøve større dyr før operationer.
Men det kan også anvendes til mennesker, som medicin til akut behandling af stærke smerter. Matthew Perry fik indsprøjtet op mod 20 doser i dagene op til sin død.
Tre af indsprøjtningerne fandt sted i timerne inden hans død, og den sidste dosis blev givet af hans assistent Kenneth Iwamasa.
Læge risikerer fængsel
Lægen Mark Chavez har indrømmet, at han solgte ketamin til den anden læge Salvador Plasencia, som videregav det til Matthew Perry og hans personlige assistent.
Det var i oktober sidste år, at Matthew Perry, der spillede Chandler i TV-serien ‘Venner’, døde i en alder af blot 54 år.
Stjernen mistede bevidstheden i sit badekar efter at have indtaget blandt andet ketamin og druknede. Mark Chavez risikerer nu op mod ti års fængsel for sin rolle i sagen.
Personer er anklaget
Allerede i slutningen af august indgik Mark Chavez en aftale med anklageren om at erkende sin skyld i nogle af anklagerne mod ham samt at medvirke til opklaringen af sagen for at nedsat sin straf.
Det er i alt fem personer, der er tiltalt i sagen heriblandt Matthew Perrys personlige assistent Kenneth Iwamasa, der har indrømmet, at han gav stjernen en ketamin-indsprøjtning før hans død.
Nogle af de anklagede mistænkes i sagen desuden for at have forsøgt at fjerne eller gemme bevismateriale for at skjule deres egen rolle i sagen.
Salvador Plasencia afviser til gengæld at være skyldig og forventes at skulle til retten til foråret.
En virkelig uhyggelig sag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!