Radioværten er blevet mor igen. Men Lotte Friis fortæller, at den lille familie stadig er indlagt.
2024 byder i den grad på forandringer for Lotte Friis. Den nuværende radiovært og tidligere svømmer havde siden 2018 været vært på P4-programmet ‘Formiddag på 4’ern’, men tilbage i januar kom det frem, at hun ikke længere skulle være vært på det program.
Hun skulle i stedet stå i spidsen for programmet ‘For første gang’ på samme kanal, der skulle sendes hver fredag mellem 14:00 og 16:00.
Og det er ikke kun på jobfronten, at der er forandringer for Lotte Friis i 2024. Hun har netop bekræftet, at hun er blevet mor igen. Det gør hun på Instagram.
– Så blev tre til fire, da lillesøster meldte sin ankomst tidlig søndag morgen, skriver hun på Instagram.
Den lille pige er Lotte Friis og ægtemanden Christoffer Schnack Ringøs andet barn.
Afslører navnet
Der er stor lykke hos familien, der nu er gået fra tre til fire.
Den tidligere svømmestjerne havde allerede afsløret før fødslen ,at hun havde endnu en lille pige i maven. Men selvom de nybagte forældre har haft god tid til at tænke over navnet, så havde de slet ikke brug for meget tid til at overveje navnet, fortæller Lotte Friis.
– Da vi ventede Andrea, havde vi to navne klar. Andrea og Aurora. Da vi så ventede en pige igen, kunne vi da kun kalde lillesøster for det andet navn, vi havde forelsket os i, forklarer hun i opslaget, hvor hun har delt to fine billeder fra hospitalet.
Her kan man se den stolte storesøster, der hilser på familiens nye medlem.
– Storesøster er stolt. Mor og far fulde af kærlighed.
Mange flergangsfødende kommer hjem få timer efter fødslen, men Lotte Friis og datteren er stadig indlagt.
Derfor er de stadig indlagt
Der er en helt bestemt grund til, at den lille familie stadig er indlagt.
– Vi er i øjeblikket stadig indlagt på AUH for at holde øje med at Aurora ikke er AB0 immuniseret, som Andrea var det, skriver hun og tilføjer, at turen forhåbentligt snart går hjemad.
Datteren Andrea fik konstateret immunisering bare tyve timer efter fødslen, hvilket betød en længere indlæggelse, mens der blev sørget for, at den lille pige fik det godt igen.
Derfor bliver der holdt nøje øje med, at lillesøster ikke bliver ramt af det samme.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Sikke en fantastisk nyhed. Stort tillykke til Lotte Friis og familien! Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.