Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Johannes Langkilde: “Far er stolt”

Johannes Langkilde er den stolte par til to børn, men i disse tager er han ekstra stolt over sin datter, der har gennemført en fantastisk bedrift.

Johannes Langkilde er en ekstra stolt far i disse dage. Selvom han mest er kendt for sine evner foran skærmen som nyhedsvært og journalist, så har han gennem sin karriere også beskæftiget sig med det skrevne ord. Han har blandt andet udgivet bogen ‘Min fætter er høvding i Samoa’.

Derfor ved han, hvor krævende en proces det kan være at udgive en bog. Og nu er han snart ikke den eneste udgivet forfatter i familien. Hans datter Emilie har nemlig skrevet en bog, der udkommer den 23. oktober.

Det fortæller han på Instagram, hvor han sætter ord på, hvordan det var at se bogen for første gang.

Stolthed krydret med enorm respekt

Bogen kom fra trykkeriet i går. Sammen med datteren tog Johannes Langkilde derfor i går ud for at se på bogen for første gang. En oplevelse han omtaler som “stort”.

– Jeg har slet ikke ord for, hvor stolt jeg er over, at hun har formået at fuldføre et vaskeægte bogprojekt på lige fod med andre meget ældre forfattere. Det er et KÆMPE arbejde – jeg ved det – for jeg har selv været der. Derfor er stoltheden krydret med en enorm respekt, for det, Emilie har gjort her, er ganske enkelt crazy, skriver Johannes Langkilde i opslaget.

Her har han delt et billede af datteren, der stolt står med sin bog.

Datteren var med på den research-rejse, som Johannes Langkilde var på, da han lavede sin bog ‘Min fætter er høvding i Samoa’, og den tur har været med til at sætte fantasien i gang hos den unge forfatter.

Er selv med i bogen

Der er også blevet plads til farmand i bogen.

– Og så har jeg æren af at være en figur i hendes fortælling i form af en pænt kikset, total selvoptaget TV-journalist der ikke magter den opgave, jeg er ude på, skriver han i opslaget.

Han håber, at bogen kommer til at bringe glæde ved børn rundt om i landet.

– Indrømmet, jeg er ikke helt upartisk her, men jeg har efterhånden læst manuskriptet mange gange, og jeg føler mig total godt underholdt. Jeg håber, at børn rundt om i landet vil føle samme spænding, som jeg har følt, når jeg læser, og måske endda blive inspireret til at læse mere, fordi det er en, de kan spejle sig i, der har skrevet bogen, skriver Johannes Langkilde.

Nu venter familien spændt på den 23. oktober, hvor bogen ‘Min kusine er prinsesse i Samoa’ bliver udgivet, og der bliver holdt en bogreception.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor er det bare sejt gået af den unge forfatter. Man forstår godt, at Johannes Langkilde er en stolt far. Nu hjælpes vi ad med at ønske Emilie tillykke med den flotte præstation!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...