Anders Brohus / TV 2

TV 2 modtager kritik efter ‘Landmand søger kærlighed’-afsnit

Seerne er bestemt ikke tilfredse med TV 2 efter det seneste afsnit.

Det er bestemt ikke unormalt, at tv-programmer kan vække de helt store følelser hos seerne.

Hvis man eksempelvis følger fast med i en tv-serie, så kan man nemt blive investeret i de forskellige karakterer.

Det er dog ikke kun fiktive film- og serier, der kan få folk til at reagere.

Nogle gange kan helt almindelige medvirkende komme med kommentarer eller tage beslutninger, der kan ende i stor debat.

Andre gange er der bare omstændigheder, der gør, at det er uden for deltagernes ansvar, og hvor det i stedet er producenterne, der efterfølgende får på puklen.

Sidstnævnte gør sig nu gældende efter en situation i ‘Landmand søger kærlighed’, der har fået flere seere til tasterne.

Ubehagelig episode

I det seneste afsnit af det populære program er landmanden Bianca på date med Sebastian, hvor det er tydeligt, at der er en yderst kold stemning.

Bianca ender her med at rejse sig og forlade lokalet, og efterfølgende er hun kommet med en forklaring til Se og Hør.

Landmanden har efterfølgende fortalt, at hun sagtens kan genkende sig selv i situationen, og at det er ubehageligt for hende at se optagelserne.

Hertil forklarer hun også, at der er dele af daten, som hun slet ikke kan huske, da det er hendes diagnose, borderline, der simpelthen tager over.

Og det er netop denne del, som seerne har skyndt sig til tasterne over.

Der er nemlig en hel del, der mener, at Bianca slet ikke burde have været castet til programmet grundet sin diagnose, og at TV 2 ikke har passet godt nok på hende.

“Forklaring fra TV 2 udbedes”

– Jeg tror, de skal være mere opmærksom i programmet på, hvem de tager med af mennesker, lyder det fra en læser.

– At Bianca får “lov” til at deltage er helt skævt. Hun havde det med diagnosen på konstant…, skriver en anden.

– De skulle aldrig have givet hende lov til at være med i det program. Hun er overhovedet ikke klar til en kæreste. Hun er ung endnu, skriver en tredje.

Der er også dem, der direkte mener, at TV 2 udstiller deltagerne, og at de bør forklare deres beslutning.

– Stakkels knægt der på åben skærm blev ydmyget på det groveste, det er uacceptabelt at en kvinde med borderline bliver udsat for tv2’s jagt på seere, hvorfor trak i ikke jer for de klip med de 2 mennesker, ganske forfærdelig oplevelse, tragisk og udstilling at kvinden der havde det så dårligt. Borderline er altså en alvorlig lidelse og skal ikke udfoldes i et Dating program, det hører til i en helt anden for for tv programmer. Forklaring fra tv2 udbedes, tak, harcelerer en læser, hvortil en anden tilføjer:

– Og nogen burde have stoppet hende, inden programmet startede optagelserne.

Vi sendte de inkluderede kommentarer i denne artikel til TV 2 og spurgte dem om, hvordan de forholder sig til kritikken. De har dog i skrivende stund ikke valgt at svare på læsernes kommentarer.

Vi har efterfølgende sendt opfølgende spørgsmål til TV 2, som vi fortsat afventer svar på.

Hvad tænker du om kritikken? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE: