Nu hvor mørket, kulden og regnen trænger sig på, er det helt normalt at tænde lidt stearinlys for at sprede god stemning. Levende lys er trods alt utroligt hyggelige, når aftenerne bliver mørkere. Desværre sker det nogle gange, at stearinen lander uønskede steder – men der findes faktisk et enkelt trick til at fjerne stearin fra dugen. Her er alt, hvad du behøver!
Snacks, en god film i fjernsynet og selvfølgelig også levende lys er den perfekte opskrift på en hyggelig efterårsaften med familien eller vennerne. Når aftenerne bliver mørkere og vejret køligere, er vi mange, der synes, det er hyggeligt at finde tændstikkerne frem og tænde nogle ekstra lys i stuen eller på spisebordet.
Men der kan dog opstå et problem – stearin, der sætter sig fast på bordet eller dugen. Og det kan virke som en umulighed at fjerne disse genstridige stearinpletter, men heldigvis findes der et trick, som er både simpelt, hurtigt og kræver meget lidt anstrengelse. Og det bedste af det hele – det eneste, du skal bruge, er bagepapir, kaffefiltre eller køkkenrulle samt et strygejern eller en hårtørrer.
Det er et trick, som den svenske hjemmeside Husohem har skrevet om tidligere.
Sådan fjerner du stearin fra stof – nemt og smertefrit:
1) Start med at lægge bagepapir, kaffefilter eller køkkenrulle over pletten.
2) Brug derefter enten et varmt strygejern eller en hårtørrer, hvis du foretrækker det, og begynd forsigtigt at varme stearinen op, så den smelter. Det får stearinen til at blive absorberet af papiret i stedet for dugen.
3) Hvis der efterlades en fedtplet i stoffet, kan du nemt fjerne den med opvaskemiddel eller ved at smide dugen i vaskemaskinen. Hvis det er en genstridig plet, kan det være nødvendigt at forbehandle med pletfjerner.
Det her må jeg bare prøve!