Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Lene Beier i slemt fald: Røg på hospitalet

Det var ved at gå helt galt for tv-værten, der i går røg på hospitalet. Nu kan hun forvente tre uger i smerter.

Lene Beier har i disse dage travlt med at gøre sit og mandens nye hotel klar, inden de første gæster ankommer.

Desværre har den populære tv-vært været ude for et slemt uheld. I en story på Instagram, fortæller hun nu, hvordan det i går endte så galt, at hun røg på hospitalet.

Hun deler sin story fra sengen, hvor hun også fortæller, at der helst ikke er nogle som skal få hende til at grine i disse dage. Det skyldes, at hun er i så mange smerter, og det gør ondt at grine.

Faldt ned af trappen

– I går præsterede jeg – simpelthen så dumt altså – at falde ned af trapperne hernede. Jeg havde nogle glatte uldsokker på og ville lige samle vores kat op, og på en eller anden måde glider jeg, eller er uopmærksom på en eller anden måde, siger hun i videoen og understreger, at det kun er hendes egen skyld.

Lene Beier fortæller, at hun landede på ryggen. I forbindelse med faldet fik hun slået luften voldsomt ud af kroppen. Smerterne var så slemme, at hun måtte en tur på hospitalet. Selvom resultatet var slemt, så var det ikke så galt, som hun frygtede.

På hospitalet blev tv-værten undersøgt grundigt med ultralyd og scanninger, blodprøver og urinprøve.

– Jeg har ikke brækket noget, jeg har ikke slået hovedet, der er ingen indre blødninger, men jeg har bare trykket fem ribben oppe i toppen af venstre side, og det gør så djævelsk ondt, siger Lene Beier.

Men selvom det gør ondt, så er hun glad for, at det ikke gik værre end de trykkede ribben.

– Jeg er heldig, og jeg er så taknemmelig for, at det ikke gik værre. Da jeg lå der på gulvet, troede jeg faktisk, at jeg havde brækket ryggen, fortæller hun.

Hun har fået besked på, at hun formentligt kommer til at mærke smerter i tre uger. Selvom det aldrig er sjovt at komme til skade, så er tidspunktet for faldet ekstra skidt. Især hvis hun ikke kan lave så meget de næste tre uger.

– Der er lidt noget lort, for der er kun to måneder, til vi skal åbne, og der er rigtig meget, jeg skal ordne, siger Lene Beier.

Hun håber derfor, at hun hurtigt kan blive frisk igen, så hun kan nå nogle af de mange ting, som hun skal.

Hvor er det dog forfærdeligt for Lene Beier. Men hvor er det godt, at der ikke skete mere. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende god bedring.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...