‘Landmand søger kærlighed’-par går fra hinanden

I den første sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ fandt Ole og Sigrid kærligheden i hinanden, men nu har de valgt at gå hvert til sit.

Kærligheden blomstrede mellem Ole Larsen og Sigrid Lund-Jensen i den første sæson af ‘Landmand søger kærlighed’, men nu er der desværre trist nyt.

Parret flyttede sammen efter optagelserne til sæsonen på Oles gård, og kort tid efter valgte parret at flytte videre, da Ole fik sig et nyt arbejde.

Her valgte parret at bosætte sig i et lejet hus mellem Ribe og Rødding, hvor de nu har boet sammen igennem de seneste ni år, men nu er forholdet slut.

– Det går ikke så godt. Sigrid har besluttet, at vi ikke skal være sammen mere. Det gjorde hun for 14 dage siden. Hun er ved at flytte fra mig. Hun har fået sin egen lejlighed, og den skal hun flytte ind i her den 1. november, siger Ole Larsen til Her & Nu.

Drømmen brast

Da parret mødte hinanden i ‘Landmand søger kærlighed’, lagde de ikke skjul på, at de drømte om at stifte familie sammen, men det lykkedes desværre aldrig for dem.

Ole fortæller i dag, at det ikke lykkedes for dem, og at det måske har været en årsag til, at Sigrid er endt med at gå, men at han ikke ved det med sikkerhed.

Det er et hårdt brud for Ole Larsen, men han er alligevel glad for de år, som parret har haft sammen, og de skal “nok komme videre”, som han formulerer det.

Kamel skal sluges

Da parret i sin tid mødtes i ‘Landmand søger kærlighed’ lagde Ole Larsen ikke skjul på, at han gerne ville have børn med Sigrid, og han kaldte hende dengang “sit livs kærlighed”.

Men siden skulle det altså vise sig at være vanskeligt for de to at stifte familie, selv om Ole Larsen drømte om mange børn:

– Vi har ikke behøvet at bruge penge på prævention, for der sker ingenting, og det er eddermandme en kamel at sluge for mig. Jeg havde bestemt håbet og på alle måder forventet at få børn med Ole Larsen, har Sigrid Lund-Jensen tidligere sagt til TV 2.

Haven blomstrer

Parret har dog aldrig prøvet med fertilitetsbehandling, da Ole Larsen ikke har været villig til at gå til lægen, hvilket gjorde hans kæreste en smule ærgerlig.

43-årige Sigrid Lund-Jensen drømmer dog stadig om børn, selv om alderen ikke var med parret, og alt imens har parret forsøgt at bruge deres tid på havearbejde i stedet.

Til gengæld har Sigrid Lund-Jensen en datter i forvejen, Amalie, som hun har med sin eksmand.

Varme tanker til parret i denne svære tid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!