Mads Vad fylder 40 år, og det kan meget vel betyde, at han også snart har danset sin sidste dans i ‘Vild med dans’.
Lige nu dyster han på livet løs i ‘Vild med dans’ sammen med partner May Lifschitz, og i dag runder den erfarne ‘Vild med dans’-kendis Mads Vad 40 år.
Dagen er blevet fejret med hejst flag, dækket morgenbord, og så er der naturligvis også blevet sunget fødselsdagssang.
Se opslaget herunder eller klik her.
– 40 er faktisk helt ok. Der er mere ro inde i mig end for 10 år siden, og den ro er virkelig dejlig. Xander har lige vækket mig med den smukkeste udgave af “I dag er det fars fødselsdag”, skriver Mads Vad i et opslag på Instagram.
Her har han også delt et billede af hans mor, der sidder med ham på børneværelset som nyfødt.
Exit overvejes
Det har også givet stof til overvejelse, og Mads Vad afslører nu, at det meget vel også kan betyde, at han snart er fortid i ‘Vild med dans’.
Mads Vad har været med siden 2006 med nogle få pauser, og nu overvejer han om i år bliver svanesangen.
– Min lille dreng skal starte i skole efter sommerferien, og jeg går med tanker, om det her skal være min sidste sæson, så jeg vil bare så gerne have lov til at være her længe, siger Mads Vad ærligt til Her & Nu.
Far skal være der
Lige siden sønnen Xander kom til verden tilbage i 2019, har Mads Vad været klar over, at han ikke kunne misse hans første skoledag, når den kom.
Mads Vad vil nemlig gerne være der for sønnen og snakke med ham om, hvordan det går, og det er svært, når han samtidig laver ‘Vild med dans’, hvor han kun ser familien om lørdagen.
Danseren lægger dog ikke skjul på, at han elsker ‘Vild med dans’ og gerne tog 17 sæsoner mere, men at hans øvrige liv også gør, at han må overveje, om det snart er tid til et farvel.
Partner er værdsat
Men hvis det rent faktisk bliver den sidste sæson, så er Mads Vad glad for, at han har fået lov at dele den med partner May Lifschitz.
Partneren betyder nemlig noget vigtigt i hans liv, og hun har lært Mads Vad, at man ikke skal putte folk i kasser, og at man kan være mange ting i samme krop.
Senere skal de to i øvelokalet, og Mads Vad skriver da også, at de har afsat fire timer, og at han elsker hvert sekund her og nyder det så meget, han kan.
Ærlige ord fra Mads Vad – kan du forstå ham?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!