I dag er det 28 år siden, at dokumentaren ‘Grevinden på tredje’ første gang blev sendt på DR, og siden gjorde den arvingen Erna Hamilton danmarksberømt.
Hvis der er en dokumentar, man husker, så er det ‘Grevinden på tredje’, der blev sendt første gang på DR1 tilbage i 1996 med den rige Erna Hamilton i fokus.
Som født ind i det bedre borgerskab i København i 1900 havde den rødhårede rigmandsdatter meget at fortælle om et langt liv i sus og dus.
På daværende tidspunkt var Erna Hamilton 96 år og kunne se tilbage på fire ægteskaber samt et væld af oplevelser på første klasse.
Erna Hamilton blev kendt
Erna Hamilton havde aldrig selv prøvet at handle ind til middag, satte pris på at spise champagne og østers, og så kunne hun tale baglæns som ingen anden.
Hun var desuden datter af en københavnsk byggematador og voksede op i pragtvillaen “Lille Amalienborg” på Østerbro, som Harald Simonsen havde opført fra 1916-1918.
Under Anden Verdenskrig var Lille Amalienborg besat af tyskerne, der brugte det som hovedsæde på grund af den gode beliggenhed. I dag er den ejet af den tyrkiske stat og er langt fra den oprindelige stand.
Damen var fascinerende
Det var den anerkendte dokumentarist Per Wennick, der havde besluttet sig for at lave TV-portrættet af den ældre kvinde, som mange i de københavnske kredse nok havde lagt mærke til ved diverse selskabeligheder.
Men Erna Hamilton var dog ikke i første omgang synderligt begejstret over at skulle stille op til det TV-portræt, Per Wennick havde i tankerne.
– Jeg havde i flere år gerne villet lave en film om denne fascinerende dame, der altid blev omtalt som minister uden, at man nævnte for hvad. De fleste kendte kun grevinden som én, der kom til teaterpremierer og receptioner, har Per Wennick tidligere forklaret til DR.
Vendinger blev kendte
Selv kom dokumentaristen til at tænke på, at Erna Hamilton jo faktisk var en slags vidne til det århundrede, der dengang var ved at gå på hæld og en af de sidste repræsentanter for et svunden overklasseliv. Ja, faktisk et stykke danmarkshistorie.
I dag får Per Wennick fortsat et væld af henvendelser omkring ‘Grevinden på tredje’, og flere af hendes vendinger bliver faktisk benyttet den dag i dag.
I udsendelsen blev Erna Hamilton nemlig kendt for vendinger som “Jeg får børn af forbavselse”, “Papegøjer snakker – jeg taler” og “Jeg vil ikke have deres frugtvogn stående”.
Grevinden var nærig
Faktisk havde Erna Hamilton intet andet formål i livet end at bruge de penge, hun var født til og ellers opretholde sin stand som en “fornem dame”.
Men selv om Erna Hamilton nok var besidder af en anseelig formue, så blev hun i dokumentaren også kendt for at være ganske påholdende med sine penge, da der var tale om midler, hun havde arvet og ikke selv tjent, som hun påpegede.
Selv var Erna Hamilton mor til en søn, der døde i 1967. Da Erna Hamilton ikke havde nogen arvinger efter dette, oprettede hun Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst i 1975, der blev uddelt årligt.
Arvestrid fulgte
Netop sønnens død vakte en hidsig arvestrid efter Erna Hamiltons død, da svenskeren Michael Palmstierna Hamilton dukkede op og hævdede at være søn af afdøde Ulph Hamilton.
Erna Hamilton nægtede til sin død kendskab til den påståede svenske arving, men den svenske greve sikrede sig efterfølgende via rettens vej en anseelige mængde af de penge, hun efterlod sig.
– Det var aldrig for pengenes skyld, at jeg begyndte at lede efter min biologiske familie. Det var først som 25-årig, at min mor fortalte mig, at min biologiske var grev Ulph Hamilton. Jeg ville gerne finde mine rødder – finde ud af, hvem jeg var, har Michael Palmstierna Hamilton fortalt til B.T.
Sønnen ventede
Faktisk nåede den svenske arving kun at møde sin danske farmor én gang, efter han havde ventet på hende otte timer ude foran hendes dør.
Ved denne lejlighed ville Erna Hamilton dog ikke snakke med greven, som dog siden hørte, at hans danske farmor havde nævnt for andre, at han lignede sin far.
Efter hendes død kaldte Michael Palmstierna Hamilton Erna Hamilton for “et egoistisk og følelseskoldt menneske”.
‘Grevinden på tredje’ kan lige nu genses på DR TV og desuden også opfølgeren ‘Grevindens arving’. I alt har dokumentaren været sendt 33 gange på DR.
Vi synes, at ‘Grevinden på tredje’ var en fantastisk udsendelse – har du også set med?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
