Mai Manniche overvejer at flytte til Monaco

Smykkedesigner Mai Manniche vil udvide forretningen til Monaco og kunne godt overveje at flytte dertil.

Der er ingen tvivl om, at den 40-årige smykkedesigner Mai Manniche har været udfordret både, når det gælder kærligheden men også forretningen Jewelscph.

Mai Manniche overvejer nu at flytte til Monaco.
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Nu kan hun berette, at hun har planer om at udvide forretningen til Monaco og at flytte til det lille fyrstedømme er hun bestemt heller afvisende overfor.

Hjemme i Danmark har Mai Manniche nemlig måtte lægge øre til mangt og meget, og kærligheden har hun heller ikke ligefrem haft held med.

– Jeg er begyndt i Monaco. Jeg har været dernede de sidste to uger og er begyndt at sælge dernede til events, siger Mai Manniche.

Folk har holdninger

Kunne du finde på at flytte fra Danmark?

– Det kunne jeg godt finde på, ja. Lige da jeg kom hjem fik jeg sådan en: “Åh, fuck mand. Tilbage til Danmark og janteloven og loftet”. Jeg elsker Danmark, men jeg kunne også godt tænke mig at bo der, siger Mai Manniche.

– Hvad er det for noget jantelov, du er træt af?

– Jeg er bare træt af, at der er ligesom et loft, man skal passe på, hvad man siger, hvad man gør. Alle har en holdning til én, og det er både godt og dårligt, men alle har jo en holdning til én, siger Mai Manniche ærligt.

Stress viste sig

Derfor har det været skønt for smykkedesigneren at komme et sted hen, hvor folk overhovedet ikke kender hende, hvilket er “ret fantastisk”.

Mai Manniche er selvfølgelig taknemlig for, at folk kender hende herhjemme, men vejret i Monaco gør hende godt, selv om hun også kunne mærke stressen bide, da hun kom hjem.

– Det er så hårdt at være afsted, siger hun.

Jubilæum blev markeret

Smykkedesigneren har netop fejret 19 år med sit firma, hvilket hun har markeret med et opslag på Instagram, hvor hun skriver, at hun har mødt modvej blandt andet, fordi hun er kvinde.

Se opslaget herunder eller klik her.

– Guderne skal dog vide, at det bestemt ikke er en dans på roser – og RIGTIG mange har prøvet at få mig ned med nakken på min vej. Sprede løgne og defamere mig og mit brand, skriver hun ærligt i et opslag på Instagram.

Hvad angår kærligheden så erkender Mai Manniche blankt, at hun holder en pause, men at det ville være dejligt, hvis hun fandt sig en kæreste i Monaco.

Vi håber på det bedste for Mai Manniche i Monaco!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE: