Nu trækker Silas Holst snart stikket på sin DR-karriere

Det er meget snart slut for Silas Holsts dansekarriere, og næste år vil han desuden også sige farvel til sit arbejde som podcastvært for DR.

Ud over, at han snart lægger sin dansekarriere på hylden, så kommer Silas Holst også til at trække stikket fra sit engagement hos DR.

Her har han igennem halvandet år været vært for podcasten ‘100 % kærlighed’, men det vil han stoppe med, når 2025 rammer.

Faktisk har han kun fem arbejdsdage tilbage nu, hvor Silas Holst tager bløde popnumre under behandling.

– I øjeblikket står der en masse døre på klem, jeg prøver at gå ind ad og nogle gange skal man så nødvendigvis lukke andre døre. Og det er skidespændende, skriver han i sit opslag.

Se opslaget herunder eller klik her.

Dommer-tjans er ønsket

Nu opfordrer han lytterne til at nyde de sidste ugers udsendelser med god popmusik, hvorefter alle episoder vil blive lagt på DR Lyd.

Hvad der nu skal ske for Silas Holst er endnu uvist, men han har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil være fast dommer i ‘Vild med dans’.

For halvanden uge side fik han mulighed for at være gæstedommer i programmet, og det var ret tydeligt, at han nød den rolle.

Under denne særlige tjans kunne seerne også bemærke en særlig detalje ved Silas Holsts look, for han havde nemlig fået en tatovering på halsen.

Eventyr er berømt

Det er netop blevet offentliggjort på Instagram, at Silas Holst vil stå bag den næste forestilling på Eventyrteatret, hvor musicalen ‘Alice i eventyrland’ bliver sat op i Tivoli.

Se opslaget herunder eller klik her.

Det er som bekendt det berømte eventyr om, at Alice skal igennem kaninhullet til et mystisk land med magiske og forunderlige væsener.

Årets efterårsforestilling hos Eventyrteatret er ‘Pinocchio’, som spiller frem til den 20. oktober.

Erfaringen er bred

Det er første gang nogensinde, at Silas Holst skal stå i spidsen for efterårsforestillingen, efter han som barn selv har været en del af Eventyrteatret ud over, at hans datter også er en del af det.

Desuden har også navne som Cecilie Stenspil, Amalie Dollerup, Alex Høgh Andersen og Simon Stenspil været tilknyttet Eventyrteatret.

Siden har Silas Holst selv fået en bred erfaring som danser, skuespiller, musicalperformer og koreograf.

Det er desuden også lige kommet frem, at Silas Holst skal være koreograf på musicalen ‘Fame’.

Vi kommer til at savne dig i podcasten, Silas – vi glæder os til at se, hvad du så finder på!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

° Derfor bør Silas Holst blive fast dommer i ‘Vild med dans’

° Silas Holst jubler: Må endelig afsløre hemmelighed