‘Tarzan’-skuespilleren er gået bort. Han blev 86 år.
Mange kan formentligt huske Ron Ely, når han svingede sig rundt i lianerne som Tarzan i serien af samme navn. Her spillede han den legendariske rolle i 57 afsnit fra 1966 til 1968, og han var med til at skabe det moderne billede af Edgar Rice Burroughs elskede karakter fra bogen.
Nu fortæller hans datter Kisten på Instagram, at han er død. Dødsfaldet bekræfter hun også overfor TMZ. Han døde den 29. september, hvor han var omgivet af sine nærmeste.
I serien ‘Tarzan’ kunne man se skuespilleren i selskab med dyr som heste, tigere og chimpanser, og selvom man kunne tro, at han havde stundmænd til at klare de farlige ting, så klarede han selv sine stunts. Hello! skriver, at han gennem sin tid selv arbejdede direkte med dyrene. De forskellige stunts som livet som liansvingeren krævede, kostede ham flere brækkede knogler gennem årene på serien.
Den 86-årige skuespiller blev også kendt for hovedrollen i filmen ‘Doc Savage: The man of Bronze’ fra 1975.
Gennem årene nåede han at spille med i mange film og serier, blandt andre ‘Wonder Woman’, ‘The Love Boat’, ‘LA Law’ og ‘The Friend Who Walked The West’.
“Verden har mistet en af de største mænd”
På Instagram har datteren Kirsten lavet en smuk hyldest til sin far. Her deler hun en række billeder af deres liv sammen.
– Verden har mistet en af de største mænd, den nogensinde har kendt – og jeg har mistet min far, skriver hun og fortsætter:
– Min far var en person, som folk kaldte en helt. Han var skuespiller, forfatter, træner, mentor, familiefar og leder. Han skabte en kraftig bølge af positiv indflydelse, hvor end han gik.
Ron Ely gik på pension fra skuespillet i 2001, men slog sig efterfølgende ned som forfatter.
Han var vært for ‘Miss America’-konkurrencen i 1980 og 1981, og det fik afgørende betydning for hans liv.
Her mødte han nemlig Valerie Lundeen, som han giftede sig med i 1984. Hun var i 1981 blevet Miss Florida.
Parret fik tre børn sammen: Kirsten, Kaitland, and Cameron.
Men i 2019 ramte tragedien familien.
Tragedien ramte
Ron og Valerie havde skabt en stærk familie, som familien blev revet i stykker i 2019, da parrets 30-årige søn stak sig mor med en kniv. Hun overlevede ikke overfaldet og efterfølgende blev Cameron dræbt af politiet, som skød ham 24 gange.
Det formodes, at den 30-årige mand var ramt af Kronisk traumatisk encefalopati (CTE), som kan give adfærdsproblemer, humørproblemer og problemer med at tænke.
Familien lagde efterfølgende sag an mod politiet, da de ikke mente, at sønnen skulle være blevet dræbt af ordensmagten under anholdelsen. Det skriver blandt andre TMZ.
Ron Ely efterlader sig døtrene Kirsten og Kaitland.
Hvil i fred! Vores tanker er med familien i den svære tid.
LÆS MERE:
- Jaclyn Smith blev Hollywood-stjerne efter ‘Charlie’s Angels’
- Tidløse stjerner: En hyldest til dem, der lyste klart