Bilist finder et kuld hvalpe i en papkasse

En mand kørte ind til siden, efter at han opdagede en hund, der forsvarede en papkasse. Og det var heldigt. Papkassen viste sig nemlig at indeholde en overraskelse.

Da amerikaneren James Allen var på vej til arbejde, så han noget tæt på vejen, der ikke passede ind i skovområdet. Det var en papkasse, som blev vogtet af en lille hvid hund.

”Jeg kører den vej næsten hver dag, og kassen var ikke der i går,” skrev han i et opslag på Facebook, som The Dodo tidligere har omtalt.

Da han kom tættere på, indså han, at kassen indeholdt fem små hvalpe, og at det sandsynligvis var moren, der vogtede sine unger.

En hundefamilie blev reddet af en godhjertet bilist.
Facebook

Han delte billedet af de små hunde på Facebook, hvor Proverbs 12:10 Animal Rescue, en organisation, der arbejder med at redde nødstedte, fik nys om situationen og besluttede at hente den lille hundefamilie.

I et senere opslag på Facebook skrev dyrehjemmet, at hundemoren og de fem hvalpe nu var i sikkerhed, efter at de var blevet hentet ved vejen.

”Disse babyer og deres mor er nu trygge hos os,” skrev de på Facebook.

Hunden og 5 hvalpe blev reddet af et dyreinternat.
Facebook

Hvor var det heldigt, at manden stoppede sin bil!

 

Læs mere om...