Dror Kasinsky / STV / DR

‘Sporløs’-Cristina afslører: Dette så man ikke på tv

Cristina Pedersen deler nu en særlig historie, som man ikke så i ‘Sporløs’.

Det var en yderst rørende rejse, som seerne blev taget med på i mandagens afsnit af ‘Sporløs’.

Normalt har deltagerne gerne en adoptivfamilie i ryggen til at støtte op både inden, under og efter rejsen, men sådan var det ikke i Cristinas tilfælde.

Derfor fortæller hun indledningsvis, at hun føler sig forældreløs, og som seer sidder man da også med et brændende ønske om, at hun finder sin familie.

Turen går til Rumænien, hvor holdet ikke har meget mere at gå efter end morens navn, Valentina, samt to billeder fra hendes ophold på et børnehjem.

Det lykkedes på imponerende vis at lokalisere sygeplejersken på det ene billede, men mødet ender dog med at rejse flere spørgsmål end svar.

Ifølge sygeplejersken var forholdene på børnehjemmet virkelig gode, hvilket på ingen måde stemmer overens med Cristinas papirer.

Snakken med en tidligere forstander bekræfter dog også, at hun nok ikke har fortalt hele sandheden.

Sad for os selv

Her får vi nemlig at vide, at det var skrækkelige forhold, som børnene levede under, hvilket er blevet dokumenteret flere gange andre steder efter Nicolae Ceaușescus fald.

– Han fortæller, at vi har fået for gammel mad og vand og at det eneste øjenkontakt, som vi fik, var tre gange om dagen og ellers sad vi bare for os selv, har Cristina tidligere udtalt til Newsner.

I de efterfølgende dage lykkedes det at finde Cristinas mor og moster, og vi får fortalt, at moren måtte give afkald på Cristina, fordi hendes kommende mand ikke ville lade sig gifte, da han ikke var faren.

Hertil hører vi også, at samtlige af Cristinas søskende ej heller har kontakt til moren. De brugte en del af deres barndom – ligesom Cristina – på børnehjem i Rumænien.

Den tidligere forstander nævner også undervejs, at det er et mirakel, at Cristina er der, hvor hun er i dag.

– Han siger på en fin måde: ”Cristina, jeg er ked af at sige det, men du kan ikke undgå at blive påvirket af det. Selvfølgelig har du nogle psykiske mén og i forhold til dine relationer”, og det har han bare så meget ret i.

– Og så siger han sådan: ”du er virkelig et mirakel, Cristina”.

Ord, som hun efterfølgende tog med videre.

Det var dog ikke kun den tidligere forstander, der gav Cristina noget med videre i livet.

Delte særligt øjeblik med Mette

Over for Newsner fortæller Cristina om et helt særligt øjeblik, der fandt sted på den sidste dag, inden turen gik hjem til Danmark.

– Jeg kan huske, at jeg havde en samtale med Mette uden kamera på på den sidste aften, inden vi skulle rejse hjem, hvor vi snakker om hele rejsen og alle følelser, og det har jeg også fået tatoveret på min arm.

– Hun siger et citat: ”Angrib verden og registrer, når solen skinner”, og det giver bare så meget mening det her med at gå ud og angribe verden: ”gå ud og vis, hvad du kan, Cristina, vis, at du er mega sej og modig, og det er okay at have de her følelser, men også husk at registrere, når solen skinner og nyd livet og sæt pris på de ting, du har og vær taknemmelig”.

– Det synes jeg bare passede så godt ind på den her rejse, da jeg kom hjem, så jeg fik hende til at skrive det ned med hendes egen håndskrift, så nu har jeg det tatoveret på min arm og kigger på det hver dag og bliver mindet om min rejse og den udvikling personlighedsmæssigt… på turen gik det bare op for mig, at det er okay at være sårbar. Det er okay, hvis man er ked af det. Det er der ikke noget farligt i, så det har jeg virkelig taget med mig videre, fortæller hun til Newsner.

Du kan se billeder af Cristinas tatovering af Mette Frisks citat herunder:

Cristina Pedersen
Cristina Pedersen valgte efterfølgende at få Mette Frisks ord tatoveret. Foto: Privat
Cristina Pedersen
Foto: Privat

Cristina Pedersen
Foto: Privat

Hvor er det et fint minde at tage med videre! Du kan læse mere om Cristinas historie herunder.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...