Mai Manniche deler kryptiske ord om kærligheden

Smykkedesigner Mai Manniche er ved at udvide forretningen til Monaco, og der kan også muligvis være en ny flamme dernede.

For ganske nyligt lod den 40-årige smykkedesigner Mai Manniche os forstå, at hun var så træt af Danmark, at hun nu muligvis ville sigte efter et liv i Monaco på fuld tid.

Mai Manniche håber, at kærligheden findes i Monaco.
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Lige nu nyder Mai Manniche faktisk at starte helt fra bunden og undersøge potentialet for at udvide forretningen blandt de rige fruer dernede.

Det bringer hende ofte til det lille fyrstedømme, efter hun netop har fejret 19-års jubilæum med Jewelscph i Danmark.

– Det er eddermandme sindssygt. Jeg synes, det er vildt altså også, fordi det ikke er nogen hemmelighed, at det har været lidt en tornedans, og man kommer jo ud for mange sjove ting og sager, siger Mai Manniche ærligt til Newsner Danmark.

Jubilæum er “sindssygt”

Efterhånden føler den erfarne smykkedesigner, at det ikke er det, hun ikke har prøvet på både godt og ondt, hvor hun den ene dag bliver hyldet og den næste stukket i ryggen, som hun siger.

– Men jeg elsker det, jeg laver, og jeg kender ikke nogen, der skal få mig ned med nakken, men jeg synes, det er vildt med 19 år. Jeg synes, det er helt sindssygt, siger Mai Manniche.

Når der næste år er 20-års jubilæum lover smykkedesigneren, at der vil blive en kæmpe fest og understreger, at der ikke er mange i dag, der har haft en forretning i så mange år.

– Så jeg synes, jeg kan være stolt af mig selv. Men det siger vi jo ikke højt i Danmark, fordi vi har Janteloven, lyder det direkte fra Mai Manniche.

Kærligheden findes dernede

Det er noget af det, som smykkedesigneren sætter pris på ved Monaco, at der er højt til loftet, og at der ikke er nogen, der kender hende i forvejen.

Her kan hun nu få lov at starte på en frisk uden, at nogen har fordomme om hende i forvejen, og derfor kunne hun også finde på at flytte derned.

– Mine veninder og alle siger også bare: “Det bliver dernede, du finder en mand, Mai. Det er helt sikkert”. Så lad os se, siger Mai Manniche.

Smykkedesigneren afslører, at hun har mødt søde mænd dernede, og at der også kun være en særlig. I hver fald understreger hun, at hun meget gerne snart vil afsted igen.

Vi ønsker Mai Manniche held og lykke med kærligheden i Monaco!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

° Mai Manniche overvejer at flytte til Monaco

° Mai Manniche efterlyste en kæreste på de sociale medier: Det kom der ud af det