Foto: KN / Shutterstock.com

Dronning Margrethe åbner op: Sådan skete faldet i september

I september var dronning Margrethe ude for et slemt fald, som endte med at sende hende på hospitalet. Nu er der nyt om faldet,

Tilbage i september blev dronning Margrethe indlagt på hospitalet efter et fald. Faldet var så slemt, at hun pådrog sig flere skader.

– Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald, der desværre afstedkom en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd. Som en følge af det uheldige fald er venstre hånd nu i gips, og Dronningen skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave, lød det fra Kongehuset, da nyheden blev offentliggjort.

– Dronning Margrethe er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt, men vil dog være sygemeldt i en længere periode. Det betyder også, at Dronningens tilstedeværelse ved en række arrangementer er aflyst i den kommende tid.

Her lød det blot, at hun var faldet i hjemmet på Fredensborg Slot, men nu fortæller dronning Margrethe selv, hvordan hun er kommet til skade. Det sker i et stort interview med Kristeligt Dagblad.

Det skete der

Interviewet fandt sted ikke længe efter, at dronning Margrethe var faldet på Fredensborg Slot. Derfor bliver det beskrevet, at hun under interviewet bærer halskrave og har venstre underarm i en skinne. Derudover er hendes ene side af ansigtet mærket af faldet.

Faldet skete ifølge dronning Margrethe på en af slottes trapper.

– Jeg beklager, jeg ser rædderlig ud, men det er der ikke noget at gøre ved, siger dronning Margrethe til Kristeligt Dagblad under interviewet.

Dronning Margrethe var sygemeldt et godt stykke tid efter faldet, men er nu så småt begyndt at arbejde igen. I dag tirsdag skal hun overrække Ebbe Munck Prisen 2024 på Christiansborg Slot.

Det næste som er i den kongelige kalender for dronning Margrethe er den 26. november, hvor dronning Margrethe modtager Kristeligt Dagblads Pris 2024.

Hvor er det godt, at der ikke skete mere. Nu hjælpes vi ad med at ønske dronning Margrethe alt det bedste fremover.

Hvad forbinder du mest dronning Margrethe med? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: