Musikeren nåede få år inden sin død at dele sine tanker om døden.
En far er gået bort, en musiker har sunget sin sidste sang, en legende takker af.
Johnny Madsen betød meget for mange, og derfor er der også flere i disse dage, der med selvfølge er i stor sorg over hans bortgang.
Mandag sov rocklegenden stille ind efter længere tids sygdom i sit hjem i Fanø.
Hans død var dog bestemt ikke et uberørt emne, for få år inden sin død nåede Johnny at dele sine tanker om den i et interview med Ekstra Bladet.
Det var aldrig kedeligt
Det var aldrig kedeligt med Johnny Madsen.
Sådan lød ordene fra selveste Thomas Helmig, da han for nylig satte ord på sin kammerats død i en story på Instagram.
Thomas var glad for både spiritus og tobak, hvilket også resulterede i gruppen ‘Den Gule Negl’, som han dannede med Helmig, Kim Larsen og Klaus Kjellerup som protest mod statens rygelov tilbage i 2007.
Det er bestemt heller ikke nogen hemmelighed, at Madsen var glad for at leve livet, og at han ikke passede så godt på sin krop.
Det kommenterede hans søn også, da den triste nyhed om farens død blev offentliggjort.
– Det er ingen hemmelighed, at min far var hård ved sit system. Og han var rock’n’roll til det sidste. Nu kunne hans system bare ikke mere.
Tilbage i 2021 rundede Madsen 70 år. I den forbindelse gav han et fødselsdagsinterview til Ekstra Bladet, der bød på flere forskellige emner.
Blandt andet at kunstneren håbede på en karton smøger i gave, da han gerne røg 40 cigaretter om dagen og 60, hvis han var ude for at optræde.
Var ikke bange for at dø
Snakken om livsstilen gjorde også, at der blev spurgt ind til, om han var bange for at dø, hvortil Johnny svarede nej, og efterfølgende at han følte, at han havde levet, hvad der svarede til fire liv, og at han havde haft det både sjovt og spændende.
– Jeg betragter, det jeg laver, som en lang rejse. Og det er ikke altid en charterrejse. Nogle gange lykkes det, man laver, og andre gange graver man ned i et kloakdæksel. Men så må man bare grave videre. Livet er en rejse. Og på et tidspunkt stopper den så, lød det dengang.
Johnny blev indlagt på hospice tidligere i år efter et fald i mørket over et par sko, hvilket resulterede i et brækket kraveben.
Ifølge hans manager var han ikke den nemmeste patient, da han hverken ønskede smertestillende medicin eller at have sin arm i slynge.
Han blev udskrevet tilbage i september, og i denne uge kom så meldingen, at han efter eget ønske havde fået lov til at komme hjem til Fanø, hvor han til sidst sov stille ind.
Tak for alt Johnny!