Det har ramt Ghita Nørby dybt, at Bent Mejding er gået bort, og hun sender nu varme tanker til enken Susse Wold.
Det var en trist nyhed, der i går ramte de danske medier, for her stod det klart, at skuespilleren Susse Wold har mistet sin livspartner Bent Mejding.
Ægteparret var gift i 53 år, og Bent Mejding døde af en alvorlig lungebetændelse.
Blandt de, der sørger over Bent Mejdings død, er den 89-årige Ghita Nørby, der i forvejen er ramt over de mange dødsfald blandt kendte for tiden.
Ghita Nørby spillede sammen med både Bent Mejding og Susse Wold i ‘Matador’ og vil savne den store skuespiller dybt.
– Nu kan vi ikke klare mere – nu skal vi altså have en pause! Han var et vidunderligt menneske – en sjælden person. Bent og jeg arbejdede sammen, siden jeg var helt ung og har fulgt hinanden i alle årene, siger Ghita Nørby til Se og Hør.
Susse Wold får tanker
‘Matador’-stjernen understreger også, at Bent Mejding var en vidunderlig skuespiller, og netop i denne TV-serie spillede Susse Wold og han elskende.
Ghita Nørby sender nu varme tanker til Susse Wold, som hun “holder så meget af”, og understreger, at hun sikkert selv er ramt.
Samtidig sender Bent Mejdings børn en rørende hilsen i forbindelse med farens død – det er blandt andre sønnen Lars, der har reageret.
“Min dejlige, kærlige, elskede far er død i nat. Han har altid været der som en fast støtte i mit liv og åbnede sin dør, da jeg havde det værst. Han vil være i mig resten af livet – jeg er stolt og taknemmelig”, skriver Lars Mejding.
Se opslaget herunder eller klik her.
Døden var uden frygt
Samtidig har Susse Wolds søn Christian, der betragtede Bent Mejding som en far, også delt nogle ord i forbindelse med dødsfaldet.
Her skriver han, at døden indtraf “uden smerter eller frygt” for den 87-årige skuespiller, som også betragtede ham som en søn.
“Vores far er fløjet herfra. Det skete uden smerter eller frygt, men kun med kærlighed og ro. Mine forældres kærlighed varer ved. Vi bærer ham i os,” skriver Christian Mørk.
Se opslaget herunder eller klik her.
Malene Schwartz sender tanker
Susse Wold fik sønnen Christian Mørk i sit ægteskab med Erik Mørk. Efterfølgende tog Bent Mejding sønnen til sig som sin egen og adopterede ham også i 2003.
Samtidig sender Malene Schwartz også varme tanker til Susse Wold efter Bent Mejdings død, selv om hun aldrig har arbejdet tæt sammen med hende.
Rørende ord fra Ghita Nørby!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Trist nyhed: Bent Mejding er død
° Ghita Nørby: Der er ikke plads til kritik og hårde ord mere