Rasmine Laudrup-Dufour venter sit første barn

Den tidligere fodboldspiller Brian Laudrups datter Rasmine Laudrup-Dufour venter nu sit første barn med hustruen Cathrine Laudrup-Dufour.

Der er dømt stor lykke i familien Laudrup, for det er nemlig netop blevet offentliggjort, at Rasmine Laudrup-Dufour venter sit første barn.

Rasmine Laudrup-Dufour er gravid med sit første barn.
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Den 31-årige kommende mor er gift med Cathrine Laudrup-Dufour, og der venter altså snart en baby for ægteparret.

“A mini-Laudrup-Dufour is cooking in Rasmines belly. And we are all SOOOO excited.”

Bryllup fandt sted

På billedet giver ægteparret hinanden et dybfølt kys, mens de er i selskab med to af deres heste og viser scanningsbilleder frem.

Se opslaget herunder eller klik her.

Nyheden om graviditeten kommer på bagkant af et smukt bryllup mellem ægteparret, der fandt sted december sidste år.

Det kommende barn vil blive det andet barnebarn for Brian Laudrup og hans hustru Mette, da deres søn Nicolai blev far tilbage i 2022.

Rytter vandt sølv

Rasmine Laudrup-Dufour og hendes hustru har dannet par siden 2019, og de blev første gang gift i 2021 men gentog altså succesen sidste år.

Det er ikke den eneste lykkelige begivenhed for ægteparret, for Cathrine Laudrup-Dufour har netop haft succes som dressurrytter, da hun i sommer vandt OL-sølv.

Dog har hun også måtte stå model til massiv kritik under sin deltagelse i OL, da hun her blev anklaget for mishandling af heste.

Opbakning var værdsat

Det hesteglade ægtepar driver virksomhed og stald på en gård i Fredensborg, og Rasmine Laudrup-Dufour var da også med, da hendes hustru deltog i OL.

– Jeg er megaglad for det. Jeg har manglet den opbakning tidligere til OL. Nu føler jeg, at jeg har hele min kærlighedshær med, og det er fantastisk, så jeg glæder mig over, at min kone og familie og venner er på tribunen, har Cathrine Laudrup-Dufour sagt til BILLED-BLADET.

Her understregede hun også, at det gav en form for tryghed, og at det gjorde hendes lyst til at ride ind foran det danske flag endnu større.

Hustru bakker op

Cathrine Laudrup-Dufour har da også tidligere udtalt sig om, at hendes kærlighed til hustruen er meget stor.

– Hun er det første menneske, hvor jeg ved, at hun vil være der for mig sådan, som jeg er, igennem tykt og tyndt. Og uanset hvad, har Cathrine Laudrup-Dufour tidligere sagt til Alt for damerne.

Tidligere har hun også haft kærester, men forholdet til hustruen har ændret alt, fordi hun oplever, at hun vil gøre alt for en anden person i sit ægteskab.

Vi ønsker Rasmine Laudrup-Dufour og hustruen stort tillykke!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour gift igen: Nu deler de smukke bryllupsbilleder

° Rasmine Laudrup-Dufour og hustruen skal giftes igen

 

Læs mere om...