Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Silas Holst afslører: Derfor faldt jeg for min mand

Skuespilleren og musicalstjernen Silas Holst fortæller, hvad der fik ham til at falde for ægtemanden Nicolai Schwartz.

41-årige Silas Holst blev kendt i hele Danmark, da han stillede op som professionel danser i ‘Vild med dans’. Han har medvirket ni gange, og det er tre gange lykkedes ham at finde den populære konkurrence.

Men Silas Holst har lavet meget mere end bare at være danser. Han har kastet sig over flere ting, men især skuespillet og musicals har han lavet meget, siden han stoppede i ‘Vild med dans’.

I denne sæson fik han en ekstra oplevelse, da han fik lov til at være dommer i programmet.

Privat er han den stolte far til børnene Maggie My og Bob Jones.

Siden 2022 har Silas Holst været gift med sin elskede mand Nicolai Schwartz. De to mødte hinanden i 2018, og da de begyndte at date, så var der en særlig oplevelse, der slog benene væk under Silas Holst. Det fortæller han i DR podcasten ‘Du kender typen’.

Sådan slog han benene væk under Silas Holst

I programmet fortæller han værten Anne Glad, at han er glad for buffet. Og da han første gang skulle ud at spise med Nicolai Schwartz, endte Silas Holst med at falde pladask for ham.

– Og så inviterede han mig kraftedme på Dalle Valle. Og det syntes jeg var så pissemodigt at gøre, fortæller Silas Holst i ‘Du kender typen’.

Da regningen skulle betales, fik Silas Holst slået benene væk under sig. Her gjorde Nicolai Schwartz nemlig noget, som han i den grad satte pris på, men som han også tænkte på som modig.

Han hev nemlig en rabatkupon frem, da måltidet skulle betales.

– Og da han gjorde det, kan jeg huske, jeg tænkte: ”Det er lige min type mand, det der”. Der blev jeg så forelsket i ham. Da han hev en rabatkupon op ad lommen. Da tænkte jeg: ”Det er kraftedme et vildt trumfkort, det der. Og så modigt at gøre”.

I podcasten siger han, at Dalle Valle har fået særlig betydning for parret, og de har flere gange haft Silas Holsts to børn med ud og spise på restauranten.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...