Kendissen var klar i spyttet i weekenden, da hun skulle fortælle sandheden om forholdet.
Det vakte stor opsigt i sidste uge, da Se og Hør kunne berette, at Amalie Szigethy angiveligt skulle være flyttet fra Mikkel Skelskov.
Det skrev de på baggrund af oplysninger fra Folkeregistret.
Nu er det dog blevet bekræftet af Amalie selv, der mødte pressen på den røde løber til ‘Vild med dans’ i weekenden.
Det skriver blandt andre Ekstra Bladet.
Forholdet er gået op og ned
Man kan nok bedst kalde deres forhold for en emotionel rutsjebane.
Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov fandt først sammen for mange år siden, hvor hele Danmark fik indsigt i deres forhold i programmet ‘Amalies baby’.
Der blev så smidt en kæmpe bombe i deres forhold tilbage i 2022, da Amalie fortalte på sine sociale medier, at Mikkel skulle have haft taget børnene.
Herefter fulgte en længere periode med både anklager fra den ene og anden lejr samt en tur i Familieretshuset.
Efterfølgende blev det så meldt ud, at de var et par igen, og at beslutningen havde resulteret i, at Amalie i en længere periode ikke talte med sin egen mor.
Efter måneder væk fra de sociale medier dukkede Amalie så op igen og afslørede, at der var mere tv på vej.
Programmet ankom med titlen ‘Amalie – Mit Kaotiske Kærlighedsliv’, og som det også kan ses i titlen, så bød det på endnu mere kaos.
Afslutningsvis i programmet gik parret fra hinanden, men som bekendt blev de set sammen efter premieren.
Spol så frem til i sidste uge, hvor rygterne igen begyndte at svirre, for her lød det ifølge Se og Hør, at Amalie skulle være flyttet fra Mikkel.
Hertil kunne man også lægge Amalies udtalelser fra retten samme dag, hvor hun omtalte Mikkel som sin “daværende kæreste”.
Amalie ønskede dog ikke at forklare sig på dagen, men valgte i stedet at henvise til ‘Vild med dans’, hvor hun havde tænkt sig at fortælle sandheden.
Og lørdag aften på den røde løber kom den så på bordet.
Er blevet single
Her bekræftede kendissen, at hun er flyttet fra Mikkel sammen med døtrene, og at hun har været single nu i ni uger.
Adspurgt om beslutningen denne gang er definitiv, lød svaret fra Amalie:
– Det er det, fordi nu har man prøvet det nogle gange. Man har givet det nogle forsøg. Og jeg tror bare, at jeg skulle have det sidste med. Det føles helt rigtigt nu. Nu skal jeg starte et nyt kapitel og der venter mig et eventyr. Det glæder jeg mig enormt meget til.
Til pressen kunne Amalie fortælle, at hun har valgt at blive i Dragør grundet børnenes børnehave og skole.
Da spørgsmålet herefter kom, om Mikkel ser børnene, svarede Amalie hurtigt, at hun ikke ønskede at udtale sig om det emne.
Vi håber, at de finder den bedste løsning for dem og deres to piger.
LÆS MERE:
° Amalie Szigethy deler kryptisk besked om Mikkel Skelskov
° Amalie Szigethy er fanget mellem kæresten og sin mor: Nu sætter hun ord på den triste situation