På sin helt egen måde har Johnny Madsen alligevel fået det sidste ord, afslører hans ven nu.
Fanø mistede for noget tid siden en sand legende, da Johnny Madsen gik bort.
Det var sønnen, Rasmus Madsen, der kunne overlevere den triste nyhed, at faren var gået bort i begyndelsen af november.
Kort tid efter begyndte spørgsmålene at komme om, hvorvidt Johnny nåede at medvirke i TV 2-programmet ‘Det sidste ord’, men dette blev hurtigt afkræftet af hans gode ven.
Nu kan selvsamme ven så afsløre, at Johnny alligevel får “det sidste ord” på sin helt egen måde, skriver HER&NU.
Havde særlig betingelse
Det var til stor sorg for det meste af landet, da det kom frem, at Johnny Madsen var gået bort.
Kunstneren blev 73 år, og berigede danskerne i årtier som soloartist og medlem af musikgruppen Dalton.
Hertil opnåede han også stor succes som maler.
Grundet hans status var der derfor også mange, der meget gerne ville vide, om han mon nåede at medvirke i TV 2’s program ‘Det sidste ord’.
Desværre måtte hans tidligere manager Henrik “Røde” Jensen dog skuffe musikerens fans for en stund.
Han bekræftede, at Johnny godt nok var blevet spurgt, men at han lige så hurtigt også havde afvist invitationen.
Hertil skulle hans tidligere manager også have forsøgt at overtale Johnny ved at fortælle ham, at det sikkert var noget, som både sønnen, fans og børnebørn ville have elsket.
Nu lader det så til, at de alligevel får mulighed for at mindes Johnny.
Får alligevel det sidste ord
Han kan nemlig nu afsløre, at Johnny får “det sidste ord” på sin helt egen måde.
I en pressemeddelelse fortæller Henrik “Røde” Jensen, at han sammen med Johnny Madsen arbejdede på en videopodcast i de seneste år, inden musikerens død.
Det foregik i Johnny Madsens atelier, hvorefter videopodcasten også er blevet til en bog, oplyser “Røde” i pressemeddelelsen, skriver HER&NU.
Johnny havde dog en helt særlig betingelse og det var, at det skulle ske i samarbejde med en fortrolig ven og ikke en journalist.
– Endnu engang får han det sidste ord, netop som han gerne ville. Han vidste godt, vi ville være ramt af hans alt for tidlige bortgang, men Johnny ville hellere, at vi fejrer ham end at sidde og søbe i sorgen. Så efter hans ønske, går vi ud som planlagt. Men for Fanø hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven, lyder det fra “Røde” i pressemeddelelsen.
Ikke længe efter sin død blev den jyske kunstner begravet fra Thyborøn Kirke.
Ifølge mediet bliver bogen ‘Johnny Madsen – Uden filter’ udgivet d. 29. november. Podcasten udkommer herefter til foråret, men bliver til gengæld gratis.
Hvor er det godt at høre, at Johnny fik lov at gøre det på sin helt egne præmisser.
Kender du nogen, der bliver glad for den nyhed? Skriv i kommentarsporet og del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.