Lene James Mikkelsen afslører nyt om finalen

‘Vild med dans’-dommer Lene James Mikkelsen kommer sammen med de øvrige dommere til at spille en særlig rolle, når finalen i ‘Vild med dans’ afholdes.

Fredag aften bliver der som bekendt afholdt finale i årets ‘Vild med dans’, og her bliver det afgjort om Morten og Malene, Anna og Eugen eller Rasmus og Asta vinder konkurrencen.

'Vild med dans'-dommeren Lene James Mikkelsen afslører, at hun skal danse i finalen.
Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Som nyt indslag i dommerpanelet har i årets sæson været Lene James Mikkelsen, der afløser Anne Laxholm, som stoppede efter sidste sæson.

Før finalen kan Lene James Mikkelsen afsløre, at hun sammen med de andre dommere kommer til at opføre et lille danseshow for seerne.

– Os tre dommere skal danse en lille smule. Det er ikke meget. Jeg har et dårligt knæ, så det er jo lidt en hindring, men det kan jeg godt. Det var noget, der blev besluttet efter sidste fredag, siger Lene James Mikkelsen til Newsner Danmark.

TV er udfordring

Selv har hun betragtet sin medvirken som en utrolig positiv oplevelse, og det er har været over al forventning for hende, og dommeren er især imponeret over hele holdet omkring showet.

At bedømme danse er noget, hun kender særdeles godt til, men Lene James Mikkelsen kan godt mærke, det har krævet lidt ekstra at lave live-TV.

– Jeg har da godt kunnet mærke, at når kom hjem om aftenen, så havde jeg lidt svært ved at sove, fordi adrenalinen kører. Det er jo det med, at når man er på TV, så skal man vælge de rigtige ord, og man er meget på, siger hun ærligt.

Seerne er positive

Men heldigvis har Lene James Mikkelsen haft et godt forhold til sine kolleger, som hun har kendt i mange år, og især har hende og Marianne Eihilt, der begge er fra Aarhus, klikket godt.

Årsagen til, at Lene James Mikkelsen sagde ja til ‘Vild med dans’ var ganske enkelt udfordringen i at prøve noget nyt efter at have prøvet kræfter med en del forskelligt indenfor danseverdenen.

Selv om hun blev rådet fra det i starten, så har Lene James Mikkelsen også luret lidt på reaktionerne på hendes entré på de sociale medier, og her har hun heldigvis læst meget positivt.

Briller er kendetegn

Især er hun blevet kendt for nærmest at bære et par nye briller hver gang, showet sendes, og det synes Lene James Mikkelsen selv er ganske morsomt.

Til gengæld afviser hun alle spekulationer om, at man som dommer har favoritter blandt parrene, for bedømmelserne er noget, hun afgør fra show til show, understreger Lene James Mikkelsen.

Vi glæder os til at se Lene James Mikkelsen og de andre danse i ‘Vild med dans’-finalen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Anne Laxholm: Her er mit bud på en ny ‘Vild med dans’-dommer

° Anne Laxholm vender tilbage til ‘Vild med dans’