‘De unge mødre’-kendissen Natasha Linea har nu fået en tysk barnepige til at passe hendes tvillinger, når hun selv er forhindret.
Der er nok at se til, når man som Natasha Linea for nyligt er blevet mor til tvillinger, og derfor har hun også haft brug for ekstra hjælp.
Natasha Linea flyttede i til Flensborg sidste år for at få fred for Lolland Kommune, der truede med at tvangsfjerne hendes to sønner.
Samtidig gik hun fra sin eksmand Mathias i forbindelse med, at hun var gravid med sine tvillinger, og derfor har hun nu haft brug for en barnepige.
– Da jeg mødte hende var hun megasød og imødekommende, og det gode er, at hun ikke har noget fast arbejde lige nu, så hun kan arbejde på alle timer af døgnet, siger Natasha Linea til Se og Hør.
Serviceloven gælder
Det er planen, at den 26-årige tysker skal passe børnene to-tre gange om måneden, når Natascha Linea har aftenarbejde eller er i Danmark, hvor hendes tre andre børn bor.
Der går dog lige noget tid, inden barnepigen skal stå til tjeneste, for hendes første vagt er den 6. december, hvor Natascha Linea er på aftenvagt.
Desuden læser Natascha Linea enkeltfag, for hun har ikke genoptaget uddannelsen som social- og sundhedshjælper, efter hun satte den på pause under graviditeten.
– Planen efter juleferien er at færdiggøre min dansk A med eksamen til maj, læse videre på tysk G/E niveau, og så tænker jeg at læse psykologi på C-niveau og måske samfundsfag på B-niveau, har hun tidligere skrevet på Instagram.
Risikoen løbes ikke
Det er nemlig helt udelukket, at Natascha Linea vil tage tvillingerne med til Danmark, da de er danske statsborgere, og derfor gælder serviceloven også for dem, hvis de rejser ind i landet.
Dermed vil der altid være en risiko for, at kommunen går ind og blander sig, og den risiko har Natascha Linea ikke tænkt sig at løbe.
Lige nu er hendes søn Noah anbragt, og det ønsker Natascha Linea ikke, der skal ske for hendes tvillinger, men samtidig betaler hun en pris for at forlade Danmark.
Straffesag truer
I oktober kunne Natascha Linea nemlig fortælle, at hun nu har en straffesag hængende over hovedet, hvor hun kan risikere at blive idømt to års fængsel, hvis hun bliver kendt skyldig.
I januar skal Natascha Linea så endnu engang for retten i anbringelsessagen, der omhandler Miso og Novah.
Hvor er det skønt for Natascha Linea, at hun har fået god hjælp til børnene!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Natascha Linea deler drøm for fremtiden
° Natascha Linea skal for retten – tiltalt for at kidnappe sine børn