Linda P deler detaljer om sin skønne familiejul

Komikeren Linda P ser frem til en lang juleferie, hvor hun skal holde klassisk jul med blandt andre sin mor og datter.

Der har været fuld knald på den seneste tid for komikeren Linda P, der nu snart går en lang juleferie i møde, hvor hun skal hygge sig med familien.

Komikeren Linda P skal holde jul med familie.
Foto: Louisa Lehmann Mortensen/Tivoli

Linda P blev i 2020 mor til datteren Nanna, som hun med ekskæresten Rasmus, og hun bliver naturligvis centrum for fejringen, som komikerens mor nok skal tage sig godt af.

Hun vil selvfølgelig stå for både andesteg og flæskesteg, hvorefter der er dans rundt om træet, og fireårige Nanna er så småt ved at fange, hvad julen handler om, så det er ekstra spændende for hende.

– Det er meget klassisk. Min mor er meget traditionel, og vi har jo allerede haft juleklippeklister og sådan noget i november, og hun er fra den generation, der kan lave de der fuldstændige vildt komplekse julehjerter, hvor der er ti riller i, siger Linda P til Newsner Danmark.

Linda P laver sunde retter

– Hvad med maden kommer du til at byde ind med noget der?

– Nej, jeg byder ind med at spise ribsgelé. Det er sådan det, jeg plejer at byde ind med. Jeg kan godt lide ribs! Jeg kan bedst lide tilbehøret faktisk. Ribsgelé, sovs og kartofler – det er virkelig dejligt, siger Linda P.

Komikeren fortæller, at hun er bedre til at lave andre former for madretter som for eksempel sunde udgaver af banankager, mens mor må tage sig af gammeldags æblegratin og den slags.

Julen er jo også hjerternes fest, men Linda P er nu stadig single, siden hun og datterens far gik fra hinanden for to år siden.

– Ja, det er dejligt. Det er altså ikke sådan, at jeg helt kølig-kælling lukker hjertet i. Jeg holder mig da åben – selvfølgelig gør jeg det. Jeg er jo krebse-barn og elsker kærlighed og elsker romantik, siger Linda P ærligt.

Kærligheden er drømmen

Faktisk er kærlighed noget af det bedste, komikeren ved, og hun vil også gerne møde den mand, hun skal blive gammel med og måske gå hånd-i-hånd i kolonihaven med.

Det er en “kæmpe drøm” at møde den mand og også noget, Linda P manifesterer, men lige nu fylder datteren Nanna alt, men hun holder sig åben for det store møde.

Du sidder ikke og swiper på Tinder?

– Nej, det kunne ikke falde mig ind. Jeg er meget analog også, hvad mænd angår. Jeg kan godt lide at komme ud i samfundet, siger Linda P.

Vi ønsker Linda P en rigtig dejlig jul, når hun når dertil!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Linda P deler nyt om vægttab

° Linda P om holdet i Tivolirevyen: “Fik det, som jeg ville have det”

°

 

Læs mere om...