Dennis Knudsen: Har mistet millioner på Molslinjen-skandale

Skandalen kostede Dennis Knudsen langt mere end en dom og kørekortet, fortæller han

Selvom det er ved at være en god håndfuld tid siden, at Dennis Knudsen var involveret i skandalen ved Molslinjen, så kan den være svær at slippe.

Den meget omtalte sag endte da også med at få en hel del konsekvenser for kendisfrisøren.

Udover en dom og kørekortet så har dramaet også angiveligt kostet Dennis nogle millioner.

Det fortæller han i podcasten ‘Basker’.

Du kan næsten ikke have undgået at høre om dramaet, der udspillede sig ved Molslinjen sidste år.

Dennis Knudsen var som bekendt på vej hjem fra en sommerferie med sine børn, da han blev nægtet adgang til færgen, og selve efterspillet endte med at stjæle overskrifter landet over.

I sidste ende blev kendisfrisøren dømt for vanvidskørsel og fareforvoldelse, hvilket resulterede i en betinget fængselsdom på 40 dage, ligesom han også fik frataget sit kørekort og konfiskeret sin leasede Audi.

Det lader dog også til, at det har fået et enormt økonomisk efterspil for Dennis.

Har mistet millioner

I Ekstra Bladets podcast ‘Basker’ fortæller han således, at det har kostet ham et stort beløb i millionklassen.

– Jeg har mistet mange millioner, kan jeg hilse og sige, hævder han i podcasten.

Ifølge Dennis skulle han indgå et samarbejde med en stor dansk kæde, hvor han skulle være ansigtet udadtil på flere produkter såsom deres håndklæder, føntørrere og krøllejern, men grundet skandalen ønskede de ikke at fortsætte samarbejdet, fortæller han.

LÆS MERE:

° Dennis Knudsen taler ud efter drama på Molslinjen: Jeg er dybt ulykkelig

° Dennis Knudsen fik stor nedsmeltning i weekenden: Nu undskylder han

 

Læs mere om...