‘Linde på Langeland’ vender tilbage med ny sæson

Sidste afsnit af ‘Linde på Langeland’ blev i går aftes sendt på TV 2, men allerede nu er der godt nyt, for der kommer nemlig mere fra sommerhuset næste år.

Endnu engang har seerne fået lov at følge med, når ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen giver den fuld skrue med renoveringen af Vennely.

Der kommer endnu en sæson af 'Linde på Langeland.
Foto: Bermuda/TV 2

Lige nu spilles der dog EM i kvindehåndbold, og det har skubbet lidt til sendefladen, men seerne har altså stadig kunne følge med på TV 2.

Nu er den seneste sæson af Linde på Langeland netop blevet vist på kanalen, men her var der heldigvis samtidig godt nyt.

‘Linde på Langeland’ fortsætter

Ifølge BILLED-BLADET blev der nemlig hen over rulleteksterne meddelt, at der kommer endnu en sæson af det populære program i 2025.

Nu bekræfter TV 2 også den glædelige nyhed overfor ugebladet, for renoveringen af Vennely er altså langt fra færdig for denne gang.

TV 2 kan dog ikke afsløre mere om, hvad den kommende sæson byder på, når der bliver lavet nye optagelser fra det sommerhus, ægteparret har ejet siden 2020.

Sofie Linde har særligt ønske

Det er det kendte par sammen med et hold af håndværkere, der har travlt med at ombygge sommerhuset, og de er allerede nået langt med projektet.

Det er desuden snart juletid for familien, og her har Sofie Linde et særligt ønske for sine to døtre, Søs og Trine på syv og fire år, i år:

– I år håber jeg, at pigerne er store nok til at se julekalendere, for det vil jeg rigtig gerne. Det har de ikke helt været de sidste par år, for det er jo lige det med at forstå det. ‘Bamses julekalender’ har fungeret i nogle år nu, siger Sofie Linde til BILLED-BLADET.

Stress skal undgåes

Men som voksen vil Sofie Linde gerne have lidt mere variation, så det glæder hun sig til at få, og TV-værten elsker da også at hygge med familien i juletiden.

Samtidig er det dog også vigtigt for hende, at julemåneden ikke bliver for presset, og derfor har de i familien aftalt, at de gerne vil have indkøb af julegaver overstået tidligt, så de undgår stress i december.

Både hun og Joakim Ingversen kommer fra store familier, hvor der er en del arrangementer i julen, og derfor vil hun gerne sigte efter, at december bliver mere hyggelig end lavpraktisk, hvilket før har været tilfældet.

Vi glæder se med i endnu en sæson af ‘Linde på Langeland’!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Sofie Linde afslører tømrernes kærlighedserklæring

° Sofie Linde afslører, hvorfor hun skjuler sine børn