Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

‘Tidsrejsen 2’-stjernens rørende ord om julen: Tænd et lys i mørket

Michelle Bjørn-Andersen ser frem til en jul, hvor hun skal passe på dem, hun holder af.

Vi er et godt stykke inde i december, og de fleste danskere er allerede begyndt at glæde sig til d. 24, som nu er under to uger væk.

Det samme gør sig gældende for Michelle Bjørn-Andersen.

Ifølge den ‘Tidsrejsen 2’-aktuelle skuespiller er julen nemlig en glimrende mulighed for at tænde et lys i mørket.

Det kan meget vel være, at hun i rollen som Romeos mormor er en skrap bestyrer, der har snydt sig til hotellet i et spil poker, men virkeligheden er en helt anden for Michelle.

Newsner mødte hende og Kurt Ravn inden premieren på ‘Tidsrejsen 2’, og siden temaet var jul, så gav det selvfølgelig god mening at høre dem om, hvad der er en god jul for dem.

Michelle Bjørn-Andersen
Michelle Bjørn Andersen Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det vigtigste er, at alle bliver glade

Og selvom Michelle Bjørn-Andersen giver udtryk for, at det skal være en helt traditionel jul, så er der noget på menuen, som undrer Kurt. De skal nemlig have risengrød til forret.

– Risengrød? Skal I spise det?, lyder det spørgende fra Kurt, hvorefter Michelle forklarer:

– Vi spiser altid risengrød først. Det er tradition og stammer fra min fars familie, så får man risengrød først, og det var nok, for at man lige blev lidt mæt, men nu er jeg meget glad for risengrød, så det er meget godt for mig.

Selvom familien har en tradition, så er det dog ikke ensbetydende med, at der ikke er plads til andres.

– Nogle har deres traditioner, hvor der skal være flæskesteg og andre er veganere og vegetarer, og nogle svenskere vil have juleskinke, men så må man sørge for, at der er det hele og alle bliver glade, for det er jo det vigtigste… at alle får deres ønske opfyldt til jul.

Michelle understreger dog, at det hverken er maden eller gaverne, der er det vigtigste.

Det er selvfølgelig at være sammen og hygge sig med familien.

– Tænde noget lys i mørket og passe på dem, man holder af.

Og det med at sprede glæde er bestemt noget, skuespilleren gør en dyd ud af.

Ved siden af jobbet som skuespiller arbejder hun også som hospitalsklovn, hvor hun gør sit bedste for at muntre syge børn og bekymrede forældre op.

Du kan læse hendes hjertevarmende ord om jobbet herunder.

LÆS MERE:

° Michelle Bjørn-Andersen er hospitalsklovn: “Jeg får så meget igen”

° Lars Knutzon sætter ord på tiden i ‘Nissebanden’