Prinsesse Marie er et smut i Danmark, og her fortalte hun, at en særlig gæst er inviteret til familiens jul.
Det begynder efterhånden at nærme sig, at danskerne skal fejre jul i familiens skød, og det gælder selvfølgelig også prinsesse Marie og hendes familie.
Over de seneste dage har hun været et smut i Danmark for blandt at sætte fokus på madspild med et besøg på Bispebjerg Hospital.
Netop offentlige køkkener spiller en vigtig rolle, når det gælder madspild, og under besøget fik prinsesse Marie et indblik i, hvordan hospitalet arbejder målrettet med at minimere madspild.
Prinssse Marie er protektor
Gensynsglæden var især stor, da prinsesse Marie hilste på Selina Juul, der er bestyrelsesformand i organisationen Stop Spild af Mad, og hun modtog da også et kindkys til goddag.
De to har arbejdet tæt sammen i næsten otte år, men det er først efter tronskiftet, at prinsesse Marie er blevet officiel protektor for foreningen.
Her kunne den smukke prinsesse fortælle lidt om, hvordan hun planlægger at fejre højtiden, og hvem der er med som gæster på denne særlige dag.
– Det er dejligt. Jeg elsker jul. Med min mor, fordi nu er vi i USA, så vi ser ikke så meget min familie, så nu er vi sammen med min mor. Og selvfølgelig alle børn, siger prinsesse Marie til BILLED-BLADET.
Kødpålæg var for tidligt
Prinsesse Marie blev her spurgt, om også grev Felix, der er prins Joachims næstældste søn, vil kigge forbi, hvortil svaret lød: “Selvfølgelig!”
Under sit besøg på Bispebjerg Hospitals patientkøkken havde slagteren anrettet lidt kødpålæg til prinsessen heriblandt en økologisk nytårsspegepølse.
Men prinsesse Marie måtte betakke sig lidt, for hun gav nemlig udtryk for, at det var lidt for tidligt på dagen for hende at spise kødpålæg, men hun lod sig alligevel friste.
Særligt mærkat udfases
På Bispebjerg Hospital arbejdes der nemlig med hele dyr i eget slagteri og så eksperimenteres der med at fermentere skræl fra grøntsager for at undgå spild.
Ved arrangementet modtog prinsesse Marie desuden en blomsterbuket af femårige Pil, og på båndet var en kongekrone, hvor der stod Bering House of Flowers, Kgl. Hofleverandør.
Det er dog et mærkat, som meget snart bliver udfaset, hvilket kongehuset meddelte tilbage i november, men det kan bruges indtil 31. december 2029.
Captain Morgan tog imod
Efter besøget på hospitalet besøgte prinsesse Marie en lokal café for hjemløse, der modtager overskudsmad fra Bispebjerg Hospital.
Her hilste prinsesse Marie Harley Rasmussen, som havde taget en Captain Morgan-hat på i dagens anledning, og prinsesse Marie måtte da også spørge ham, om han var Captain Morgan.
Vi håber, at prinsesse Marie får en rigtig glædelig jul!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Dronning Mary og prinsesse Marie hyggede sig ved gallataffel
° Prinsesse Marie stråler i julens farver