Skøn nyhed: ‘Landmand søger kærlighed’ vender tilbage

Der er godt nyt til TV-seerne, for ‘Landmand søger kærlighed’ vender tilbage med en ny sæson, og castingprocessen er allerede i gang.

Hvis man har gået og været lidt bekymret for, om der skulle komme endnu en sæson af datingprogrammet Landmand søger kærlighed, så er der nu godt nyt.

Der kommer endnu en sæson af 'Landmand søger kærlighed'.
Foto: Anders Brohus/TV 2

Selv om sidste sæson helt udenfor sædvane sluttede uden at bekræfte, at der kom en ny sæson, så er det nu blevet offentliggjort, at der søges nye landmænd.

Sæsonen plejer nemlig altid at slutte med, at Lene Beier siger, at endnu en sæson er på vej, og at der er åbent for nye deltagere, men sådan var det ikke i år.

‘Landmand søger kærlighed’ vender tilbage

Da TV 2 efterfølgende blev kontaktet om årsagen, lød meldingen, at der endnu ikke var nyt at sige om en eventuel kommende sæson.

‘Landmand søger kærlighed’ er blevet sendt gennem 11 sæsoner, og senest har man kunnet følge Svend, Serena og Bianca på eventyr i kærlighedens tegn.

“Så har vi fået GO til en ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’. Jubiiii. Og nu skal vi i gang med at caste, og det glæder vi os meget til. Så hvis du selv er landmand og single – eller du kender en landmand, der trænger til et lille kærligt skub imod en mulighed for at finde kærligheden så er det NU…”, lyder teksten på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Jonas fandt kærligheden

Man kan melde sig til selve castingen via et link på Instagram, og opdateringen er med venlig hilsen fra castingteamet.

I år var det en af landmændene, der var heldig at finde kærligheden i programmet, og det var Jonas Ellitsgaard Jensen, der er blevet kærester med Katrine Povlsen.

– Vi har set en del til hinanden og lært hinanden bedre at kende. Jeg har mødt Katrines børn, og vi har mødt hinandens forældre flere gange, udtalte landmanden efterfølgende til TV 2.

Børn er ønsket

Parret har også åbent fortalt, at de gerne vil have børn sammen. I forvejen er Katrine mor til to døtre, og derfor drømmer de måske om at få en søn.

– Det var et af mine ønsker, men vi har ikke sat nogen dato på. Vi er enige om, at det skal ske på et tidspunkt, har Jonas Ellitsgaard Jensen siden fortalt til Se og Hør.

Desuden er det også planen, at de to skal flytte sammen, når det i en ferie passer ind i forhold til Katrine Povlsens to børn.

Vi glæder os til at se med!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Tine afslører nyt efter ‘Landmand søger kærlighed’

° ‘Landmand søger kærlighed’-par er blevet forældre igen