Preben Kristensen afslører: Derfor bliver Linie 3 ikke gendannet

Den rutinerede entertainer har endelig valgt at dele årsagen, som mange har spekuleret over.

Anders Bircow, Thomas Eje og Preben Kristensen.

Det er næsten ikke muligt at nævne én fra Linie 3 uden også at nævne de andre.

I flere årtier har de gæve gutter stået side om side på landets scener og sat gang i danskernes lattermuskler.

Men det er ved at være en god håndfuld år siden, at vi har set dem sammen. Det er dog bestemt ikke, fordi man slet ikke har lyst.

Thomas og Anders har således kastet sig ud i showet ‘Her er de to andre’, men som titlen også antyder, så er det uden Preben.

Så sent som i november blev Anders Bircow spurgt ind til trioens fremtid, og som det har været tilfældet mange gange før, så valgte han at henvise til Preben.

Mange har undret sig over årsagen, men nu har Preben Kristensen så endelig valgt at dele den.

Det gør han i den nye TV 2-dokumentar ‘Portræt af Linie 3 – 45 år på scenen’.

Programmet er blevet lavet for at markere, at det i år er 45 år siden, at gruppen blev dannet i Aarhus.

“Jeg tør ikke”

Her bliver der også talt ind i en gendannelse, og selvom Preben her fortæller, at han gerne ville gøre det igen, så fylder frygten desværre bare mere.

– Jeg ville da elske at stå sammen med de to idioter én gang til og vælte salen for det er fuldstændig fantastisk. Men jeg tør ikke, fortæller han ærligt.

Herefter vælger Preben at sammenligne et nyt show med den sidste ‘Olsen Banden’-film, hvortil han tilføjer, at han ikke tror, at han ville kunne leve op til det, som folk husker trioen for.

Hvor er det trist at høre, Preben.

Jeg er sikker på, at mange derude ville elske at se jer tre sammen på scenen igen.

LÆS MERE:

° Linie 3-show genopstår uden Preben Kristensen: Nu fortæller de nyt

° Anders Bircow sætter ord på Linie 3’s fremtid