Dette vil kong Frederik helt sikkert sige i sin nytårstale

Kong Frederik holder snart sin første nytårstale nogensinde, og her er det helt givet, at der er én sætning, han vil tage med.

Den 14. januar i år fik danskerne et nyt kongepar, og dermed er kong Frederik efterfølger for sin mor dronning Margrethe på tronen.

Kong Frederik har én sætning, han helt sikkert vil have med i sin nytårstale.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Igennem 52 år har vi været vant til, at det er dronning Margrethe, der sidder klar i modtagerværelset på Christian IX’s Palæ på Amalienborg Slot.

Men i år vil det naturligt nok være kong Frederik, der overtager denne fornemme opgave, og mange er nu spændte på, hvordan han kommer til at formulere sit budskab til befolkningen.

Kong Frederik vil bevare udtryk

Men den 56-årige kong Frederik har faktisk allerede afsløret, at han kommer til at bevare én særlig sætning, som hans mor var kendt for altid at afslutte sin tale med: GUD BEVARE DANMARK.

Det har været en fast del af de kongelige nytårstaler lige siden 1909, og kong Frederik har i bogen ‘Kongeord’, der udkom tidligere på året slået fast, at han vil bruge denne sætning.

“Der er sikkert mange danskere, der tænker: “Hvordan mon ham Frederik klarer nytårstalerne? Kan han løfte arven fra sin mor? Det skal nok gå. Hun havde sin facon, jeg har min. Dog tør jeg godt love, at man vil høre mig udtale ordene: “Gud bevare Danmark!”

Udsagn giver gåsehud

Det var faktisk kong Frederik VIII, der startede denne tradition tilbage i 1909, og siden har også dronning Margrethe ført denne skik videre.

“Det er et udsagn, der giver mig gåsehud hver eneste gang, jeg hører det. De tre ord afspejler fundamentet under det, vi er og det, vores kultur og samfund hviler på”, skriver kongen videre i bogen.

Kong Frederik løftede desuden sløret for nogle af de temaer, han kunne tænke sig at tage fat på:

“Der er ingen regler for, hvad en nytårstale skal indeholde, og hvordan den skal fremføres. Ud over, at den selvfølgelig skal indeholde nogle tanker om året, der gik – både for Danmark, rigsfællesskabet og kongehuset – og om året, der kommer”.

Nytårstalen sendes live

Ligesom dronning Margrethe vil kong Frederik holde sin nytårstale direkte på TV den 31. december, og den kan ses både på DR1 og TV 2.

“DR sender selvfølgelig stadig nytårstalen live, og kong Frederik 10. vil tale til Danmark klokken 18:00”, har stationen skrevet på forhånd i en pressemeddelelse.

Kongehuset har desuden meldt ud, at kong Frederik vil holde talen fra sit eget palæ, Frederik VIII’s Palæ

Vi glæder os til at høre kong Frederiks første nytårstale!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Her skal kong Frederik og familien holde jul

° Nu afsløres særlig detalje om kong Frederiks besøg i Madrid