Henrik Møllgaards nye vej får konsekvenser for familien

Håndboldspiller Henrik Møllgaard indstiller karrieren efter denne sæson, og det kommer til at få konsekvenser for hans familie.

Det er meget snart slut med karrieren på håndboldbanen for håndboldspiller Henrik Møllgaard, der har meddelt, at han indstiller karrieren efter denne sæson.

Håndboldspilleren Henrik Møllgaard skal være assistenttræner i franske PSG.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det meddelte Henrik Møllgaard mandag, hvor han samtidig også afslørede, at han havde fået et tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

Nu er det også kommet ud, hvad der venter for den talentfulde håndboldspiller, for han skal nemlig være assistenttræner for den franske klub PSG til sommer ifølge TV 2 Sport.

Henrik Møllgaard flytter

Sammen med den tidligere Aalborg Håndbold-træner Stefan Madsen skal han altså være en del af det nye træner-team på holdet. Stefan Madsen stoppede som cheftræner for Aalborg Håndbold i sommer efter mere end ti år.

I de seks år Stefan Madsen var cheftræner førte han Aalborg Håndbold til to finaler i Champions League samt fire danske mesterskaber. Siden har han været cheftræner for den egyptiske klub Al Ahly.

Med det nye skifte flytter Henrik Møllgaard tilbage til Paris, hvor han selv spillede fra 2016 til 2018 og var med til at vinde tre franske mesterskaber.

– At vende tilbage til PSG, hvor jeg har oplevet så mange store øjeblikke, er en unik mulighed. Som tidligere spiller er jeg godt klar over klubbens forventninger og krav, siger Henrik Møllgaard ifølge klubben.

Familien flytter med

PSG’s sportschef Thierry Omeyer, der var en legende på det franske landshold, understreger, at de to danskere bliver “vigtige aktiver i klubbens nye kapitel”.

Det nye skifte kommer altså også til at få konsekvenser for Henrik Møllgaards familie. Henrik Møllgaard er gift med Christina, og sammen har ægteparret to børn, Viola og Augusta.

Det er netop, fordi det er Paris, at håndboldspilleren har valgt at tage springet.

– Det var nok ikke landet samme sted, hvis det var Bukarest, der tilbød et stort job. Paris er noget specielt for os. Augusta er født dernede, og Viola havde også nogle fantastiske år dernede som barn, som har formet hende, siger Henrik Møllgaard til TV 2 Sport.

Henrik Møllgaard fylder 40 år

Henrik Møllgaard fylder 40 år til januar og har nu en halv sæson mere, inden han altså indstiller karrieren som aktiv håndboldspiller.

Henrik Møllgaard startede sin karriere i Kolding IF, hvor han spillede fra 2005 til 2009. I 2006 debuterede han så på landsholdet, men det var først i 2013, at han for alvor trådte ind og blev en vigtig brik i forsvaret.

Hvor lyder det bare spændende for Henrik Møllgaard – vi ønsker ham held og lykke med det nye job!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Henrik Møllgaard stopper karrieren

° Henrik Møllgaard med ærlig afsløring om vennen Mikkel Hansen: “Det var irriterende”