Det danske kongehus har netop delt billeder af årets juletræ på Amalienborg Slot, og her røber en usædvanlig detalje noget særligt om familien.
Det er meget snart, at danskerne kan sætte sig til rette ved middagsbordene og fejre årets jul, og julestemningen er da også ved at sprede sig hos kongefamilien.
I et nyt opslag på de sociale medier har kongehuset netop delt billeder af deres pyntede juletræ, og det byder på et par overraskelse for den opmærksomme.
For det første har kongefamilien pyntet træet med en julekugle, der forestiller den britiske musiker David Bowie, så her må altså gemme sig en fan eller to.
Kongehuset har pyntet træet
Desuden er træet også pyntet med en lyskæde, der på særlig vis er snoet op langs stammen på juletræet og dermed lyser op indefra.
Se opslaget herunder eller klik her.
Juletræet bærer dog også lysestager til stearinlys, men træet er skam også pyntet ganske traditionelt. Ligesom i mange andre danske hjem pryder en julestjerne fra Georg Jensen nemlig træets top.
Kongefamilien vil i år fejre jul med dronning Margrethe på Marselisborg Slot i Aarhus, og dermed har kong Frederik besluttet at have residens på slottet fra 23.-26. december.
Kong Frederik får residens
“Siden kongen var barn, har det aarhusianske slot – med enkelte undtagelser – været omdrejningspunktet for den kongelige families julefejring.
Kongen har residens på slottet fra den 23. – 26. december, og i den forbindelse vil et vagtskifte ved Den Kongelige Livgarde finde sted hver dag kl. 12.
Dronning Margrethe tager ophold på Marselisborg Slot i perioden 20.- 30. december. Den Kongelige Livgarde vil i perioden med kongelig residens på Marselisborg Slot dagligt marchere fra Gardergården kl. 11:50 ad Carl Nielsens Vej op til slottets hovedport, hvor vagtskiftet finder sted med tilhørende ceremoniel herunder musik ved Tambourkorpset”, har meldingen lydt fra kongehuset.
Kronprins Christian deltager
Kongefamilien vil traditionen tro deltage i gudstjeneste i Aarhus Domkirke – det har varieret, om det sker juleaftensdag eller 1. juledag.
Kongefamilien har desuden tidligere opholdt sig på Marselisborg Slot i påsken. Også kronprins Christian vil her tilstede, efter han er vendt hjem fra sit ophold i Østafrika.
Prins Joachim og prinsesse Marie og deres børn skal til gengæld holde jul sammen med prinsessens familie. Sidste år fejrede de jul med kongeparret, deres børn samt dronning Margrethe på Marselisborg Slot.
Året før det var kongeparret med deres børn i Australien, mens prins Joachim også opholdt sig i udlandet, og dermed måtte dronning Margrethe fejre jul uden sine sønner.
Hvor er det bare en skøn detalje! Vi håber, at kongefamilien får en rigtig dejlig jul!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Kongehuset sender rosende ord til håndboldkvinderne
° Kongehuset melder ud: Dronning Margrethe sygemeldes efter fald