Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans datter fyldte et år

TV-værten Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans datter fylder et år, og i den anledning har hun delt en række bedårende billeder på Instagram.

Sidste år fødte den tidligere ‘Vild med dans’-vært Christiane Schaumburg-Müller Aaxman sin lille datter op til jul, nærmere bestemt den 19. december 2023.

Christiane Schaumburg-Müllers datter fyldte et år torsdag.
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Datteren har fået navnet Ludovika Noël, og hun har altså fejret sin første fødselsdag nogensinde torsdag.

I den anledning har hendes mor naturligvis delt en række bedårende billeder af datteren på sin Instagram-profil, hvor hun kalder hende “mirakel-barn”.

Se opslaget herunder eller klik her.

Christian Schaumburg-Müller viser datter

“Mit mirakel-barn fylder 1 år idag! Lille Ludis, der har beriget hele familien med nærvær, kærlighed og fællesskab. Du er lattermild og smilet på dine læber siger alt! Min skat elsker dig til månen!!”, skriver Christiane Schaumburg-Müller Aaxman.

Ludovika har da også tydeligvis tykt, mørkt hår og store blå øjne, og på det første billede har hun en rødternet kjole på og sløjfer i håret.

At få Ludovika har været en lang kamp for TV-værten og hendes mand Daniel Åxman, og de måtte igennem en spontan abort, før de kunne kalde sig forældre sammen.

Datteren er sidste barn

“SORG tynger vores hjerter, og lige nu prøver jeg at navigere i det følelsesmæssige hul og kaos i min krop. Smerten og sårbarheden er en konstant. Heldigvis er vores anker vores tre elskede sammenbragte børn og vores stærke kærlighed til livet og hinanden, skrev Christiane Schaumburg-Müller Aaxman dengang på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Men Christiane Schaumburg-Müller Aaxman har efter fødslen åbent erklæret, at der ikke kommer flere børn for ægteparret.

– Ja, det er et valg, jeg har truffet. Nu er jeg 42 år gammel, og det har hele tiden været jagten på mit andet barn. Der har ikke været en drøm om tre børn. Det har været denne her graviditet, der har været drømmen, og der er ikke planer om flere, sagde TV-værten i april til Ekstra Bladet.

Konstantin vises ikke

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman er i forvejen mor til sønnen Constantin, som hun har fra ægteskabet med rapperen Liam O’Connor.

Det er dog primært datteren Ludovika, som TV-værten deler billeder af, da hun og hendes eksmand har aftalt, at Konstantin ikke skal have sit ansigt ud på de sociale medier.

Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans følgere fik dog et glimt af Constantin, da hun delte sine bryllupsbilleder på Instagram, men hun har intet problem med at vise datteren, mens hun stadig er baby.

Vi håber, at lille Ludovika havde en fantastisk fødselsdag med familien!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Christiane Schaumburg-Müller har fået en vild barselsgave fra manden: Så meget har den kostet

° Nu afslører Christiane: Derfor kom datteren til at hedde Ludovika