Der er en retssag lige om hjørnet for Jes Dorph-Petersen, der dog ikke vil sige yderligere om den pengeindsamling, han har sat i værk.
Retfærdigheden sker måske snart fyldest for den 65-årige tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen, der snart skal i gang med en ny retssag.
Der er tale om en erstatningssag mellem Jes Dorph-Petersen og Norrbom Vinding-advokat Yvonne Frederiksen i forbindelse med, at han i 2020 blev opsagt fra Nordisk Film.
Det er som bekendt ikke billigt at føre retssag, og derfor har Jes Dorph-Petersen blandt andet samlet penge ind blandt sine venner og bekendte for at få råd.
Jes Dorph-Petersen klapper i
Alle har kunnet bidrage større eller mindre beløb til indsamlingen, men han vil altså ikke svare på, hvor mange penge han har brug for.
– Jeg har ikke lyst til at tale om pengeindsamlingen. Der er en retssag lige om hjørnet, og den fokuserer vi på. Jeg lader advokaterne og dommerne tale de næste uger, siger han til Se og Hør.
Med Jes Dorph-Petersens egne ord er sagen historisk, fordi det er første gang, at en privat advokatundersøgelse på den måde bliver sat på prøve i det danske retssystem.
Kritikken ramte
Yvonne Frederiksen stod i 2020 bag en undersøgelse om seksuel chikane på TV 2, hvilket endte med at koste Jes Dorph-Petersen jobbet.
Men siden er advokatundersøgelsen dog blevet ramt af kritik fra flere kanter, og blandt andet har Advokatnævnet givet hende en bøde på 20.000 kroner.
Samtidig har Jes Dorph-Petersen takket for støttet på Facebook, hvor han skriver, at advokatundersøgelsen har kostet ham karrieren i sin tid.
Se opslaget herunder eller klik her.
“Jeg har lagt sag an mod advokat Yvonne Frederiksen, som jeg mener handlede groft ansvarspådragende og derfor nåede frem til en forkert og uretfærdig konklusion.”
Retssag er principiel
Jes Dorph-Petersen har sagsøgt Yvonne Frederiksen, der var advokaten bag undersøgelsen, for 1,6 millioner kroner, og han har tidligere fået medhold i sine klagepunkter.
– Min sag handler allermest om, at disse advokatundersøgelser er en trussel mod retssikkerheden her i landet. Retssagen, der er den første af sin art i Danmark, har derfor en mere principiel karakter end bare at give mig oprejsning og erstatning, har Jes Dorph-Petersen tidligere udtalt til Journalisten.
Advokaten Yvonne Frederiksen har allerede måtte betale en erstatning på 20.000 kroner, men nu vil TV-værten altså tage sagen videre.
Jes Dorph-Petersen har også udtalt, at han ser frem til en afgørelse i landsretten, men erstatningssagen er både kompliceret og dyr.
Spændende at se, hvad udfaldet bliver for Jes Dorph-Petersen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Jes Dorph-Petersen forbereder sig på snarlig retssag
° Jes Dorph opereret akut i hjertet: Lægen gjorde uhyggelig opdagelse