Skuespilleren Stephania Potalivo er nomineret til en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i TV-serien ‘De bedste år’.
Der er flere ting at være lykkelig over for skuespilleren Stephania Potalivo, der lige nu venter sit første barn med ægtemanden Nils Petter Bro.
Ud over det er hun nemlig også nomineret til en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i TV-serien ‘De bedste år’, hvilket hun blev bekendt med onsdag.
På Instagram takker skuespilleren nu for nomineringen og understreger, at hun har været taknemlig over at være en del af serien.
Se opslaget herunder eller klik her.
“Tusinde tak for nomineringen. Jeg er så mega taknemmelig for at være en del af den her series univers, som også har fået flere meget fortjente nomineringer!”, skriver hun i opslaget.
Trine Dyrholm fik prisen
Det er ikke første gang, at Stephania Potalivo bliver nomineret til en Robert, for ti år tilbage blev hun nemlig nomineret i samme kategori for sin rolle i TV-serien ‘Sjit Happens’.
Dengang blev Stephania Potalivo dog slået af kollegaen Trine Dyrholm, der vandt prisen for sin rolle i TV-serien ‘Arvingerne’.
TV-serien ‘De bedste år’ handler om livet som børnefamilie, når der skal arrangeres børnefødselsdag, og bedsteforældrene kan være en udfordring.
Stephania Potalivo nød rollen
Her spiller Stephania Potalivo sammen med Magnus Milang, og i TV-serien sættes der spørgsmålstegn ved om årene som småbørnsforældre virkelig er de bedste i livet.
Stephania Potalivo har tidligere udtalt, at hun har nydt rollen, selv om det ikke er den, hun har spillet mest før.
– Jeg synes, det har været superfedt at få en mere voksen rolle. Mange af de ting, jeg har lavet, har været meget ungdomsbaserede og handlet om at være ung. Det er jeg jo rent faktisk ikke længere, har skuespilleren tidligere udtalt til Ritzau.
Rollen er ældre
Stephania Potalivo vil dog ikke gå så langt som til at sige, hun er gammel, men hun understreger, at hun i dag er et andet sted i livet.
Selv om hun endnu ikke har fået børn med sin mand, så kan Stephania Potalivo godt se sig selv i rollen som Louise i og med, at hun er 38 år.
Stephania Potalivo har stået offentligt frem med sin svære kamp for at blive gravid i TV-programmet ‘Hvordan bliver jeg gravid?’.
Hun understreger, at det har været både dejligt og naturligt at spille en rolle, der matcher det sted, hun er i livet i dag.
Stort tillykke til Stephania Potalivo med den fornemme nominering!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Stephania Potalivo med dejlig afsløring: Vi venter en pige
° Stephania Potalivo deler søde billeder fra Italien