Nikolaj Jacobsen fik sin hævn med sejr over Algeriet

Tirsdag vandt det danske håndboldlandshold en suveræn sejr over Algeriet, og på den måde fik Nikolaj Jacobsen faktisk taget hævn for fortiden.

Der var ikke et øje tørt, da Danmark tirsdag kunne åbne VM med en suveræn sejr over Algeriet, som de vandt over med cifrene 47-22.

Nikolaj Jacobsen fik sin hævn for en tidligere VM-kamp med sejren over Algeriet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men denne sejr betyder faktisk også noget ganske særligt for landstræner Nikolaj Jacobsen, for han vil nok sent glemme, da han sammen med landsholdet under VM i 1995 tabte mod selvsamme nation.

Her tabte Danmark med cifrene 25-24, og det resultat gjorde, danskerne ikke formåede at gå videre fra deres gruppe.

Nikolaj Jacobsen var sikker

Nu fortæller Nikolaj Jacobsen, at spillerne slet ikke vidste, hvad de gik ind til dengang i 1995, men han fik ret i sine forudsigelser denne gang om, at en sejr var realistisk.

– Vi møder Algeriet i den første kamp til VM, og vi taber med et mål. Jeg kan love, at den her gang er vi mere forberedte, end sidst vi mødte dem, for der anede vi intet om dem, siger Nikolaj Jacobsen til DR Sporten.

Se opslaget herunder eller klik her.

Tirsdag kom det desuden frem, at håndboldspilleren Miguel Martins, der spiller i Aalborg Håndbold, var testet positiv for doping, hvilket har chokeret den danske lejr.

– Jeg synes, det er trist, men så længe der ikke er meldt mere ud, så kan jeg ikke sige så meget. Jeg håber, det er en fejl. Både for Miguel og for håndboldens skyld, siger han ifølge Se og Hør.

Dopingsag er “ærgerlig”

Samtidig havde den danske spiller Lukas Jørgensen også fået nys om sagen, og han understregede, at det var virkelig ærgerligt, men at man nu afventer B-prøven.

Derfor mener han ikke, at der er nogen grund til at male fanden på væggen endnu, men Lukas Jørgensen understreger, at det generelt er ærgerligt med sådan nogle sager både i håndbold men også sport generelt.

Miguel Martins selv har reageret på den positive test med stor forundring, og han er indtil videre suspenderet, imens B-prøven bliver lavet.

Rasmus Lauge sidder over

Samtidig kunne Nikolaj Jacobsen også afsløre, at der venter en pause for Rasmus Lauge, der tirsdag måtte udgå af åbningskampen under VM, og at han stiller til start mod Tunesien torsdag aften.

– Det er en lille muskelskade i maveregionen, der gør, at han i hvert fald ikke kommer i aktion i morgen. Det er nok også yderst tvivlsomt, at Rasmus kan spille mere i gruppespillet, siger Nikolaj Jacobsen til TV 2.

Hvor er det bare godt gået af det danske landshold – vi krydser fingre for jer i næste kamp!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Nikolaj Jacobsen tænker slet ikke på sit eftermæle

° Nikolaj Jacobsen viser ny tatovering frem