Clint Eastwood mistede sin kæreste: Nu deler sønnen nyt

Clint Eastwood mistede sidste år sin kæreste, Christina Sandera, der blev 61 år.

Man gør sig helt sikkert en del tanker omkring livet og den tid, man har tilbage, når man selv er 94 år gammel.

Til gengæld er det nok de færreste, der går med frygten for at miste deres partner, der er 33 år yngre end dem selv.

Det var dog den situation, som Clint Eastwood befandt sig i tilbage i sommer.

Her bekræftede skuespilleren, at hans 61-årige kæreste, Christina Sandera, var gået bort.

Parret nåede at være sammen i ti år.

Her et halvt år efter er hans søn Scott Eastwood blevet interviewet af People, hvor han sætter ord på, hvordan faren har det.

– Han har det godt. Han er en overlever, lyder det indledningsvis fra Scott til mediet.

– Det er i vores blod. Du klager ikke. Man klynker ikke. Man gør det bare.

Ifølge Scott så skyldes farens modstandsdygtighed, at han er fra en særlig generation.

– Han blev født på vej ud af den store depression, og så var han ung under Anden Verdenskrig. Han oplevede mange udfordringer, lyder det fra sønnen, der tilføjer: “Der er ikke plads til at klage”.

Det var som tidligere nævnt Clint selv, der kunne dele den forfærdelige nyhed. Det gjorde han i en kort udtalelse.

– Christina var en dejlig, omsorgsfuld kvinde, og jeg vil savne hende meget, lød det kortfattet fra skuespilleren.

Clint Eastwood fik sit gennembrud i serien ‘Rawhide’ og blev en international stjerne med filmen ‘Manden uden navn’.

Han har ligeledes medvirket i flere film som Harry Callahan eller “Dirty Harry”.

Skuespilleren fylder 95 d. 31. maj.

LÆS MERE:

° Clint Eastwoods mangeårige partner er død som 61-årig: Det bekræfter han selv i en hjerteskærende udtalelse

° Clint Eastwood har mistet sin kæreste: Nu er dødsårsagen kommet frem

 

Læs mere om...